For mange lærere i de danske folkeskoler mangler en læreruddannelse. Sådan lyder konklusionen fra Danmarks Lærerforening på baggrund af en analyse fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser, at andelen af lærere uden en læreruddannelse er steget fra 10,3 procent i 2012 til 18,1 procent i 2019. I runde tal svarer det til cirka 5.000 i lærerstillinger uden læreruddannelse i 2012 til omkring 9.100 i 2019.
»Det er en gevaldig glidebane, at kommunerne fylder ledige lærerstillinger op med personer, der ikke har den rette uddannelse. Det er en udvikling, vi skal have vendt. Vi ved fra forskningen, at læreren er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. At undervise er en uhyre kompliceret opgave, som kræver uddannelse«, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, i en pressemeddelelse.
Den største gruppe af læreransatte uden en læreruddannelse er ifølge analysen personer ’uden erhvervskompetencegivende uddannelse’. Det omfatter primært personer med en gymnasial uddannelse.
Går ud over elevernes læring
Det kan have omfattende konsekvenser for eleverne, når op mod hver femte lærer i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. For uden den mangler læreren vigtige kompetencer, siger Jørn Bjerre, der er lektor i pædagogisk sociologi ved Aarhus Universitet.
»Man skal have lært at tænke pædagogisk. Man skal have lært at styre en klasse og få elever med forskellige forudsætninger til at arbejde sammen. Og det har man ikke, medmindre man har fået en uddannelse i det. Når tæt på 20 procent ikke har en uddannelse, begynder det at være så mange, at det går ud over det samlede læringsudbytte, som eleverne har krav på i folkeskolen«, siger Jørn Bjerre og sammenligner det med at blive behandlet af en sygeplejerske, som ikke er uddannet.
Ifølge Jørn Bjerre kan lærere, der kommer direkte fra gymnasiet, godt have god forståelse for stoffet. Men det er ikke nok.
»En ung, der kommer lige fra gymnasiet, har stor viden om de ting, der bliver undervist i, fordi vedkommende selv har lært det. Men det rent teknisk at kunne bryde det ned og gøre det til en læreplansbaseret undervisning, der gør, at eleverne får præcis den udfordring, der svarer til deres niveau, er en helt, helt anden og langt mere teknisk kompetence, som kræver formel uddannelse«, siger han.
Rekrutteringsproblem
Ifølge Gordon Ørskov Madsen er det ikke lærermangel, der er skyld i udviklingen. Det handler snarere om, at jobbet skal være mere attraktivt. Og det tror han blandt andet, at en ny arbejdstidsaftale, som er indgået, kan bidrage til.
»Vi har masser af læreruddannede i Danmark. Vi har 26.000, der har en læreruddannelse, som arbejder andre steder end i folkeskolen. Vi har ikke lærermangel, men vi har et rekrutteringsproblem. Men det kan vi gøre noget ved. Jeg tror på, at den udvikling, vi har sat i gang med at gøre det mere attraktivt at være lærer i folkeskolen, får vendt bøtten«, siger han.
Skole og Forældre, som er landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, mener, at udviklingen er et »stort problem«.
»Der er for mange stillinger, som ikke bliver besat ordentligt. Og det er et problem.
»Vi vil gerne have, at vores børn får god undervisning. Og vi ved, at det betyder utroligt meget, at der står en dygtig lærer«, siger formand Rasmus Edelberg.
Han peger blandt andet på, at skoler skal blive bedre til at tage imod nyuddannede lærere, så de ikke får et »praksischok«, når de begynder.
Alle kommuner i top-10 over andelen af lærere uden læreruddannelse er kommuner på Sjælland. Frederikssund og Gribskov topper listen. Her var mere end hver tredje lærer uden en læreruddannelse i 2019. Omvendt er der ifølge analysen få kommuner på Fyn og i Jylland, hvor mange lærere ikke har en uddannelse.
ritzau
fortsæt med at læse
