Kære bestyrelsesformænd og rektorer
Regeringen har store ambitioner for uddannelsespolitikken i Danmark. Det gælder ikke mindst mulighederne for, at alle –uanset, hvor i landet de bor –har gode muligheder for at læse en relevant videregående uddannelse af høj kvalitet.
Store ambitioner indebærer vilje til forandringer. Også når de politiske beslutninger er svære. Inden for den nærmeste fremtid præsenterer regeringen vores visioner for et Danmark i endnu bedre uddannelsesbalance. Vi har givet os selv en stor opgave. Vi vil skubbe til samfundsudviklingen og skabe blivende forandringer på uddannelseslandkortet.
For at gøre det er vi nødt til at dreje på flere af de store håndtag –og vi er nødt til at gøre det samtidig. Det handler om at identificere de uddannelser og uddannelsessteder–uden for de fire største byer–hvor der med lokalt og regionalt engagement kan skabes nye levedygtige uddannelsesudbud.
Det gælder ikke mindst, når det kommer til de fire store velfærdsuddannelser, hvor vi allerede inden valget gjorde det klart, at vi på landsplan ønsker, at 60 procent af studiepladserne skal ligge uden for de største byer.
Samtidig anerkender vi fra regeringens side, at det kræver noget ekstra at drive udbud uden for de største byer, og at mindre ungdomsårgange udgør en udfordring. Derfor lægger vi stor vægt på, at der findes nogle rammevilkår, som gør, at uddannelser kan blive reelt bæredygtige. Både når nye decentrale udbud i de kommende år skal startes op, og når det handler om at passe på dem, som allerede findes. For at blive reelt bæredygtige skal de nye uddannelsesudbud rundt om i landet kunne tiltrække studerende.
Jeg tror og håber på, at vi ved at få flere uddannelser tættere på danskerne kan få endnu flere med på uddannelsesvognen. Men vi er også nødt til at turde tage nye strukturelle redskaber i brug, når det handler om de eksisterende pladser i byerne. Ellers kan jeg ikke se for mig, at vi kan skabe et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag for de mange nye udbud.
For mig er det en grundpræmis, at de uddannelser og udbud, vi har i Danmark, skal føre til beskæftigelse. Her står vi med en udfordring. For få engelsksprogede studerende finder beskæftigelse i Danmark efter endt uddannelse. Og samtidig er udgifterne til SU til vandrende arbejdstagere de senere år steget voldsomt. Det kan ikke være meningen, at det danske uddannelses-og SU-system skal finansiere EU-studerendes uddannelsesforløb, og da slet ikke, når de studerende i stort omfang enten rejser hjem igen eller stiller sig hen i ledighedskøen.
Derfor drøfter jeg med Folketingets partier, hvordan vi kan finde politiske løsninger på den udfordring. Det er ikke let, og det kan ikke gøres uden konsekvenser. Men jeg tror på, at det kan lade sig gøre at finde en løsning, der sikrer, at vores danske studerende fortsat har gode muligheder for at læse på et relevant uddannelsesudbud i hele landet. Med regeringens ambitioner for et Danmark i bedre uddannelsesbalance mener jeg, at vi har lagt grundstenene til en strukturel udvikling, der i de kommende år kan bidrage til, at flere får lige mulighed for at tage en videregående uddannelse –uanset, hvor i landet, de bor.
Jeg håber, I vil spille konstruktivt med –og jeg ser frem til at drøfte regeringens kommende udspil med jer.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
fortsæt med at læse
