»Hvis nogen skulle have været i tvivl, kan ingen være det længere: Folkeskolereformen var en dundrende fiasko.« Sådan indleder den radikale politiker og næstformand Martin Lidegaard et indlæg på Altinget, hvor han gør det klart, at Radikale er klar til at totalrenovere skolen.
Fredag kom den længe ventede redegørelse fra undervisningsministeren, der viste, at reformen har fejlet på alle de tre opstillede mål: At hæve trivsel, at hæve faglighed og at mindske sociale skel.


























