Nyt system for optag på gymnasiale uddannelser skal løse to problemer ifølge partierne bag ny aftale.

Minister om ny aftale: »Gymnasierne i og omkring de store byer i Danmark er blevet pivskæve i deres elevsammensætning«

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Med den aftale, som regeringen og et flertal på Christiansborg har indgået en aftale om et nyt system for, hvordan eleverne skal optages på de gymnasiale uddannelser, rettes der op på, at »gymnasierne i og omkring de store byer i Danmark er blevet pivskæve i deres elevsammensætning«.

Sådan siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et pressemøde, hvor aftalen blev præsenteret:

»Der er kommet en sammensætning, hvor elever søger de gymnasier, de har hørt om fra deres venner. Så bliver det sjovt nok sådan, at de ligner hinanden, dem der går på gymnasierne. Sammensætningen er enormt skæv socialt, men det er den i den grad også etnisk«.

Som en del af den nye aftale skal optaget til seks til ni gymnasier med stor andel af ikke-vestlige indvandrere lukkes og genåbnes, når der er mulighed for at lave en mere blandet fordeling af eleverne, siger Dansk Folkepartis undervisningsordfører Marie Krarup:

»Vi skal ikke have sharia eller islamisering på gymnasierne i Danmark. Det er derfor, Dansk Folkeparti er med i aftalen. Vi ønsker ikke gymnasier, som er domineret af muslimsk kultur«.

Aftalen indebærer desuden, at forældres indkomst i de store byer bliver trukket ind i ligningen, når de forskellige uddannelser skal sammensætte deres optag hvert år. I resten af landet ændres der ikke lige så meget på måden, der fordeles elever på. Til gengæld skal en strammere kontrol med, hvor mange pladser der er på de forskellige uddannelser sikre en større fordeling:

»Modellen byger på en styring af, hvor mange elever den enkelte uddannelsesinstitution må optage, så uhensigtsmæssig konkurrence om eleverne fjernes«, står der i en pressemeddelelse om aftalen:

»Samtidig gøres små gymnasier i tyndtbefolkede områder bæredygtige, blandt andet ved at indføre minimumskapaciteter«.

Færre vil få opfyldt førsteprioritet

Ifølge ministeren bliver der mindst 84 elever – det der svarer til tre hold – per årgang på hver uddannelse.

Det vil have stor betydning for provinsgymnasiernes mulighed for at overleve og styrke eleverne, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

»Det lægger en bund ind, som giver et bæredygtigt fagligt og socialt miljø«.

I de store byer vil antallet, der får opfyldt deres førsteprioritet blandt gymnasierne, falde fra 90 procent til 84 procent med den nye aftale om elevsammensætning, siger Pernille Rosenkrantz-Theil:

»Uden for de store byer vil flere få opfyldt deres førsteprioriteret. Men i København, Aarhus og Odense vil lidt flere færre opfyldt deres første prioritet. Samlet set er vi landet et rigtigt godt sted«.

Aftalen er indgået af regeringen, Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti. Venstre og De Konservative har på forhånd meldt ud, at de mener, at aftalen efter deres mening i for høj grad indskrænker de unge menneskers frie valg.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her