Børns Vilkår frygter, at børn tager »grov retorik« fra de voksnes vaccinedebat med sig i skolen.

Under første nedlukning brugte skoleleder mest tid på de tosprogedes forældre. Nu gælder det bekymringer fra de ressourcestærke

57 procent af forældre til børn på 6-9 år vil vaccinere deres barn, viser måling fra Hope-projektet. Arkivfoto: Martin Lehmann
57 procent af forældre til børn på 6-9 år vil vaccinere deres barn, viser måling fra Hope-projektet. Arkivfoto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Under den første nedlukning i foråret sidste år arbejdede skoleleder på Amager Fælled Skole Torben Bo Højman Jensen for at kommunikere klart til særligt tosprogede forældre, hvordan det forholdt sig med tests og restriktioner relateret til covid-19.

Det har ændret sig.

I dag er det primært mere ressourcestærke forældre, han er i kontakt med. Skolen er nemlig begyndt at få henvendelser fra forældre, som har taget stilling til, at deres børn ikke skal vaccineres.

»Vi får mange beskeder fra forældre, som problematiserer, at vi giver mulighed for at blive testet i skoletiden. Eller som mener, at den retorik, vi bruger i forbindelse med test, er problematisk. Vi bruger vi mere og mere tid på at svare forældrene«, siger Torben Bo Højman Jensen.

Han har prøvet at modtage beskeder på flere sider fra forældre, der forklarer, hvorfor deres barn ikke skal vaccineres.

Sundhedsstyrelsen anbefalede 26. november, at børn ned til 5 år vaccineres mod covid-19, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur godkendte Pfizer/BioNTechs vaccine til 5-11-årige.

Selv om forældrene selv er vaccinerede, kan de stadig have tvivl om, hvorvidt deres barn skal have vaccinen.

Hope-projektet, der undersøger borgeres adfærd og holdninger under coronapandemien, viser ud fra målinger foretaget i slutningen af september, at 73 procent af forældre til børn på 10-12 år er villige til at lade deres børn vaccinere.

Når det gælder yngre børn på 6-9 år, stiller flere forældre sig tvivlende. Her siger 57 procent af dem ja til vaccinen.

Hvis et barn smittes, skal forældre give samtykke til, at barnets navn bliver nævnt, når Amager Fælled Skole melder det ud på kommunikationsplatformen Aula. Ifølge lederen Torben Bo Højman Jensen giver 95 procent af forældrene samtykke. Alligevel er der forældre, der bliver sure og mener, at barnet bliver udskammet, siger han.

Børns Vilkår advarer imod, at børn kan tage den retorik og udskamning med sig i skolegården, når de om lidt selv ryger i kategorier som vaccinerede eller uvaccinerede. Måske hører børn deres forældre eller andre voksne tale grimt om nogen, der er eller ikke er vaccinerede.

Bekymringen baserer sig på samtaler fra Børne- og Forældretelefonen og den »grove retorik«, der var været i debatten om vacciner blandt voksne, og som børnene kan påtage sig.

»Under tidligere nedlukninger fik vi henvendelser fra børn, der er blevet mobbet, eller som har oplevet negative konsekvenser knyttet til corona«, siger Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent ved Børns Vilkårs Børnetelefon.

Børnetelefonen har hørt fra børn, der har været syge med covid, som oplever, at deres klassekammerater ikke vil sidde ved siden af dem, når de er tilbage i skolen. Og børn med asiatisk udseende er blevet drillet med det, fortæller hun.

794 forældre til børn mellem 6 og 15 år er i en ny undersøgelse udgivet af Hope-projektet 1. december blevet spurgt om deres holdning til vaccinen til børn.

Forældrenes fokus er primært, om der er bivirkninger ved vaccinen. Og om bivirkningerne gør, at der kan være større fordele ved at lade børnene blive smittet naturligt. Deres bekymringer drejer sig ikke så meget om sygdommen, men snarere om de fordele, vaccinationen af deres barn kan medføre med en mere normaliseret hverdag.

Amager Fælled Skole har endnu ikke oplevet en hård retorik eller udskamning i forhold til vacciner blandt børnene.

»Der er ikke a- og et b-hold, men nogle af forældrene kan godt bekymre sig om, hvordan det bliver«, siger skolelederen Torben Bo Højman Jensen.

»Der er en klar stigning i forældrenes henvendelser og i debatten omkring, hvad skolens rolle er, og hvordan vi forholder os til det«, siger han, der i den seneste uge har hørt fra andre skoleledere, at de oplever at få lignende henvendelser.

Borgerskolen i Høje Taastrup har ikke oplevet det ifølge lederen.

»Jeg oplever ikke, at man ved, hvem der er vaccineret, eller hvem der ikke er vaccineret«, siger Anja Linette Møller.

Ikke børnenes skyld

Jens Gervin er far til Gabriel på otte år, som lider af astma. Længe har de ventet på, at han kunne blive vaccineret.

»Da vi snakkede med ham om, at nu bliver den frigivet, så kunne vi se en lettelse hos ham«, siger han.

Hans to ældre sønner på 14 og 15 år er allerede vaccineret. Jens Gervin har med sin kone talt med dem om, at det ikke er alle, der vil vaccinere deres børn.

»Vi har sagt, at det ikke er børnenes skyld. Hvis de har en klassekammerat, der ikke skal vaccineres, så er det ikke klassekammeratens skyld, så er det deres forældre, der har taget et valg for dem. Det skal ikke være en ’dem og os’-diskussion imellem eleverne«, siger han.

Hvis nogen i din søns klasse ikke vaccineres, vil I så undgå legeaftaler med dem?

»Nej. Vi vil holde os til det, vi har gjort hele tiden, hvor han har nogen, han leger fast med.Jeg tror ikke, at vi kommer til at gøre så meget anderledes. Igen, det er ikke børnenes skyld, hvis de ikke er vaccineret. Så er det forældrenes skyld. Vi er heldige. Der er ingen af dem, han leger med, som er ovre i den anden grøft. Så det valg har vi heldigvis været forskånet for«.

Du bruger ordet »skyld«. Er det et ord, du bruger over for din søn?

»Nej, det er mere bare for at vise, at det ikke er børnene, der har taget valget. Det er ikke, fordi det skal handle om skyld eller uskyld. Der er nogen, der vælger ikke at blive vaccineret af en eller anden årsag. Men når man tager en beslutning, så er der også en konsekvens. Så er det ikke der, hvor mit barn lige for tiden skal komme meget«, siger Jens Gervin.

Da pandemien lukkede skolerne sidste år, begyndte Skoleledernes Forening at være opmærksom på, at børnene ikke skulle udskammes, hvis de blev smittet. Foreningen oplever ikke, at der skulle være problemer med en hård tone børnene imellem som følge af vaccinedebatten.

»Det betyder ikke, at det ikke finder sted, men vi ser det ikke lige nu«, siger formanden Claus Hjortdal.

Er det ikke en god ide at tage det op?

»Det tror jeg ikke, vi kan. For det er frustrationer, der kommer, når de kommer. Skolelederne har været gode til at kommunikere, og de kommunikerer så godt, som de kan. Og så må vi leve med de frustrationer, der kommer«, siger han.

I år har 796 henvendelser til Børns Vilkårs Børnetelefon drejet sig om corona, hvilket svarer til knap to procent af alle samtaler. Når ens barn skal vaccineres, anbefaler foreningen at forberede barnet på, hvad vaccinen indebærer, og ikke »plante« en tanke om, at andre børn måske ikke skal vaccineres.

»Det er vigtigt, at de voksne ikke inddrager barnet i alle de holdninger, man eventuelt selv har til andre forældres valg«, siger Ida Hilario Jønsson.

Skolelederne hører ikke om problemer med udskamning på grund af vacciner. Hvad bygger I jeres bekymring på?

»Vi skrev om det den dag, EU-kommissionen anbefalede det (vaccinen til de 5-11-årige, red.), så vi har ikke en masse empiri fra børn under 12, der har oplevet at blive udskammet i skolen. Men vi bygger det på den erfaring, vi har fra Børnetelefonen om, hvad der kan påvirke børnenes fællesskaber og på de mange samtaler, vi har haft med børn og unge under corona i det hele taget. Og på den måde, vacciner har ledt til debat blandt de voksne. Men det er jo rigtigt dejligt, hvis det ikke viser sig at være et problem«, siger hun.


Tine Kirkensgaard Hansen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her