Skoler foretager markant flere underretninger end vuggestuer og børnehaver. Pædagoger og kommuner: Der er en naturlig forklaring.

Pædagogformand: Er børn uden øjenkontakt, udadreagerende eller har et seksualiserede sprog, så skal der være en underretning

Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug
Lyt til artiklen

Tunge tisbleer hver morgen, tøj, der aldrig bliver vasket, og udadreagerende adfærd.

Når personalet i landets vuggestuer og børnehaver bliver bekymret for et barns trivsel og udvikling, har de pligt til at lave en såkaldt underretning til kommunen. Men det sker i for lav grad, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). På et børne-unge-topmøde i Aalborg arrangeret af Kommunernes Landsforening tidligere på ugen blev ministeren i et sceneinterview af KL’s ledelse spurgt, om daginstitutionerne træder for langt ind over familiernes dørtrin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Min veninde kom til at tale over sig efter to flasker vin. Nu kan jeg ikke slippe det, hun sagde

    2. 2

  2. Da rådgiveren pludselig var tavs, erkendte 81-årig mand, at han var blevet fuppet, snydt og bedraget

    3. 3

  3. Hans far blev hyldet, mens moren tog det hårde arbejde i baggrunden. Nu sker det også i hans egen familie

    4. 4

  4. Der er ikke længere et yndigt land

    5. 5

  5. Politisk redaktør: Det er et muligt gennembrud for forhandlingerne

    6. 6

  6. 1.500 km på en opladning: »Der er en stribe forhold, som betyder, at jeg vil tillade mig at være en smule skeptisk«

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her