Når Nynne Afzelius ser på sine elever, er hun godt tilfreds. For når man kigger ud på drengene, der kaster med snebolde, pigerne, der spiller bordfodbold, og de mange elever, som spiser frokost i kantinen, ser man et gymnasium med rødder i hele verden.
Et gymnasium, som med en tredjedel af elever med etnisk minoritetsbaggrund ifølge rektorens vurdering afspejler det nærliggende samfund i Valby på grænsen til Sydhavnen og Vesterbro i København.




























