Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har været »skeptisk« ved idéen om, at elever i 8. og 9. klasse kan komme i juniormesterlære. Som følge af den aftale om folkeskolen, som er blevet præsenteret tirsdag, er det ikke desto mindre en realitet.
»Det var Venstre, der overbeviste mig. Jeg har virkelig sovet på den«, siger Mattias Tesfaye.
Indrømmelsen fik Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, som også var til stede på pressemødet, til at smile.
»Men vi må erkende, at der er en masse elever, som måske kommer ud ad døren om morgenen og kommer ned i skolen, men reelt sidder og glor ud ad vinduet«.
Ordningen betyder helt konkret, at elever med samtykke fra deres forældre kan vælge et forløb, hvor de 1-2 dage om ugen er i praktikforløb på eksempelvis en virksomhed. Resten af tiden er de på skolen.
Elever er forskellige
Trods den skeptiske tilgang var ordningen med i regeringens udspil til aftalen, som ministeren selv fremlagde tilbage i oktober.
Venstres undervisningsordfører fortæller til Ritzau, at det undervejs i forhandlingerne, som også foregik forud for præsentation af udspillet, »stille og roligt« gik op for Mattias Tesfaye, at det er den rette vej frem:
»Når ting bliver skabt undervejs, så kan man mærke, hvad de enkelte ordførere brænder for. Mattias lyttede mere og mere og begyndte også at nikke anerkendende«.
Hun husker ikke, præcist hvornår i processen anerkendelsen kom.
Ved præsentationen af aftalen tirsdag begrunder Tesfaye blandt andet ordningen med, at hver 10. elev ikke fuldfører folkeskolens afgangseksamen.
»Vi har nogle forsøg med nogle kommuner, der har fået lov til at sige, at de kører en tredages skoleuge«, siger Tesfaye.
I de kommuner har ministeren kun mødt glade elever, skoler og forældre, lyder det.
»Jeg har også mødt elever, der har fået at vide, at de skal følge dansk og matematik. Og så gør de det faktisk også«, siger ministeren og tilføjer, at det er de fag, man skal bruge for at kunne komme ind på en erhvervsuddannelse.
»Skoleelever er forskellige, og nogle vil godt gå fem dage i skole om ugen, men der er unge, som bare trænger til at komme ud i arbejdslivet«, siger Tesfaye.
Han pointerer over for Politiken, at juniormesterlæreordningen er et blandt flere tiltag i den nye folkeskoleaftale, som gerne skal bidrage til, at der bliver mere ro i timerne.
»Vi har en udfordring med larm og uro, og det gælder også i de ældste klasser. Jeg vil ikke sætte lighedstegn mellem de elever, der støjer, og de elever, der kommer til at søge juniormesterlæreordningen, men det, at der bliver større frihed til at vælge en skolegang, der interesserer en, kan forhåbentlig bidrage til mere ro i undervisningen«, siger ministeren.
Han understreger, at aftalen indeholder flere initiativer, der skal understøtte ro i klassen og respekt omkring lærerne.
»Vi har også afsat penge til efteruddannelse af lærerne, så de kan få nye kompetencer i klasseledelse og specialpædagogik, og der bliver flere valgfag på de ældste klassetrin, så eleverne får mere indflydelse på, hvad de gerne vil undervises i«.
Derudover nævner Tesfaye, at indsatsen for at løfte de 10 procent fagligt mest udfordrede elever skal styrkes med 500 millioner kroner årligt, og at det, at de elever får lettere ved at læse, skrive og regne, vil gøre, at de får lettere ved at følge undervisningen i alle fag.
»Så på den måde er der flere ting, der spiller ind, så der kommer mere ro i klassen«.
Det er skolelederne, der får muligheden for at tilrettelægge juniormesterlæreordningen, herunder hvornår på skoleåret elever kan tilmeldes. Lederne skal desuden godkende og sikre opsyn med praktikforløbet.
Mattias Tesfaye forventer, at fem procent af skoleeleverne på de to klassetrin vil vælge juniormesterlære. Når forslaget er fuldt indfaset, vil det koste 250 millioner kroner om året.
fortsæt med at læse
