Der bliver mere lokal frihed i folkeskolen, hedder det i aftale, som regeringen har indgået med fire partier.

Nyt skoleskema, nyt fag og mesterlære: Regeringen indgår ny aftale om ændring af folkeskolen

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Regeringen og fire partier har indgået en aftale om folkeskolen, hvor politikerne lægger op til mere lokal styring.

Skolen er blevet for centralt styret, mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som tirsdag præsenterer aftalen på et pressemøde med de øvrige forligspartier.

»Det har ikke været godt for folkeskolen. Det er en forestilling om, at vi ved, hvad der er bedst for folkeskolen. Det er forkert«, siger han.

Der prioriteres varigt 740 millioner kroner årligt med aftalen, som ifølge forligspartierne vil give mere lokal frihed.

»Største enkeltstående ændring«

De meget omstridte læreplaner fornys og slankes, hedder det i aftalen, som regeringen har indgået sammen med LA, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Ændringen og slankningen af læreplaner bliver ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nok ’den største enkeltstående ændring’.

Den nye aftale indbefatter også, at alle elever i 8. og 9. klasse får mulighed for at komme i ’juniormesterlære’. Her vil man fx kun kunne gå i skole tre dage om og være på en virksomhed de øvrige dage.

Dertil kommer bliver der bl.a. indført et nyt ’teknologi’-valgfag i folkeskolen, ligesom der er lagt op til en ændring af skoleskemaet for de mindste i indskolingen. De står til at få en kortere skoledag.

Det er ifølge Tesfaye første gang i 30 år, at der indføres et nyt fag i folkeskolen, skriver Berlingske.

Flere bøger

Ud over den varige prioritering af midler er partierne enige om at give en enkeltstående ’saltvandsindsprøjtning’ på 540 millioner kroner til fysiske bøger. Det er et initiativ, der skal bringe eleverne mere væk fra skærme.

Partierne er enige om at forbedre faglokaler for 2,6 milliarder kroner. Det skal anspore til leg og bevægelse.

Den understøttende undervisning skal afskaffes.

Som eksempel på den styring, der nu skal lempes, nævner børne- og undervisningsministeren bevægelse for eleverne.

»Der står i lovgivningen, at alle elever skal bevæge sig 45 minutter om dagen. Vi er alle enige i, at elever skal bevæge sig, men en stopurstilgang er forkert«, siger han.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her