En ung mand blev taget i at stjæle. Han fik en dom med en særlig betingelse, og da hans mor allerede havde skrevet sin søn op til en efterskole, blev den betingelse, at han skulle igennem et efterskoleophold. Desværre gik der ikke længe, før den unge mand blev smidt hjem, da han begik indbrud i et hus nær efterskolen. Fordi kommunen har tavshedspligt, var efterskolen ikke blevet orienteret om hans baggrund, fordi moderen mente, at han skulle have lov til at starte på en frisk. Efterskolen var derfor ikke særlig opmærksom på den unge mand. Ud af de dårlige vaner Lignende historier kan man nikke genkendende til på en række efterskoler. Derfor har Claus Emanuelsen, som er kontaktperson for den unge mand, der blev taget i at stjæle, og projektkoordinator i Børnefamilieenheden i Brønshøj, Vanløse og Husum, taget initiativ til Projekt Mønsterbrud i samarbejde med Efterskoleforeningen. Projektet skal få efterskoler og kommuner til at tale bedre sammen, så udsatte elever og skoler i højere grad får en positiv oplevelse ud af mødet med hinanden.
LÆS OGSÅ»Ingen har ret til at fortælle en 15-årig, at hun ikke skal gå efter drømmen«
»Et efterskoleophold kan være rigtig godt for en ung, der har det svært. Efterskolen kan præsentere dem for en anden verden, en anden kultur og få dem ud af nogle dårlige vaner eller væk fra nogle venner, der eksempelvis ryger for meget hash«, siger Claus Emanuelsen. Han mener samtidig, at det kan give den unge en stor succesoplevelse at klare et efterskoleår og få lavet en uddannelsesplan for fremtiden. På den anden side kan det blive et stort nederlag, hvis den unge ryger hjem. Kritik af billige 'anbringelser' Flere efterskoler og eksperter kritiserede for nylig i Avisen.dk kommunerne for at tørre de unge af på efterskolerne for at spare penge. Et almindeligt efterskoleophold koster mellem 35.000 og 80.000 kroner, hvor det ville koste omkring 1,1 million kroner, hvis den unge skulle anbringes på en institution. Og når de unges belastede historik ikke følger med til efterskoleledelsen, udebliver den nødvendige støtte. Men Kommunernes Landsforening (KL) afviser, at ansvaret ligger hos kommunerne. Det er nemlig ofte forældrene, der foreslår et efterskoleophold, og kommunen har tavshedspligt, medmindre forældrene giver samtykke til, at efterskolen bliver underrettet.
Misforstået at beskytte barnet Claus Emanuelsen mener, at kommunerne skal være bedre til at forklare forældrene, hvorfor det er vigtigt, at deres barns problemer er kendt på forhånd. Den opfattelse deler man i Efterskoleforeningen. »Jeg kan godt forstå bekymringen i forhold til, at efterskolerne kan afvise et barn, hvis de kender dets historie. Og jeg vil ikke afvise, at det kan ske. Men generelt er det et misforstået forsøg på at beskytte sit barn«, siger Maren Ottar Hessner. Hun er pædagogisk konsulent i Efterskoleforeningen og projektleder på Projekt Mønsterbrud.
LÆS OGSÅOrdblind ung: »Efterskolen har været som et springbræt« Sammen har de hjulpet 12 udsatte unge på efterskole. Her blev de unge tilknyttet en mentor blandt skolens lærere, og skolen var løbende i kontakt med hjemkommunen. Og det gav gode resultater. Tre af de unge afbrød deres ophold, to af dem havde stjålet, den tredje havde hjemve. De øvrige ni havde en positiv oplevelse. På den baggrund er der udarbejdet 10 trin, som skoler og kommuner kan følge for at opnå et bedre samarbejde, så alle kan have en positiv oplevelse med en udsat ungs efterskoleophold.