Ordblind ung: »Efterskolen har været som et springbræt«

Stålsat. Rune Lundbeck  Andersen tog  en beslutning om at gøre noget  ved sine læsefærdigheder. Han er stadig  ordblind, men et år på efterskole gav et solidt afsæt til studiet som  ingeniør.
Stålsat. Rune Lundbeck Andersen tog en beslutning om at gøre noget ved sine læsefærdigheder. Han er stadig ordblind, men et år på efterskole gav et solidt afsæt til studiet som ingeniør.
Lyt til artiklen

Da Rune Lundbeck Andersen skulle i 10. klasse, besluttede han, at det var på tide, han gjorde noget ekstra for at lære at læse og skrive.

Det måtte have et ekstra skub. Derfor tog han på efterskole. Valget faldt på Nislevgård Efterskole, der er en af landets 21 efterskoler for unge ordblinde. Og det har han ikke fortrudt. »Der var nogle meget engagerede lærere, som gerne ville dele os op i små hold, så man arbejdede med nogle, der var på samme niveau. Man lærte en masse ting«, siger Rune Lundbeck Andersen, der stoppede på efterskolen i 2006. I dag læser den 23-årige mand til ingeniør.
Styrket fagligt og socialt
Hans historie er langtfra enestående. En ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (Cefu) viser nemlig, at de unge føler sig styrket både fagligt og socialt efter deres ophold på en efterskole med fokus på ordblindhed. »En væsentlig faktor er, at de ikke skiller sig ud. Man oplever, at andre elever har de samme problemer som en selv, derfor er det ikke pinligt at spørge om hjælp. Deres handikap forsvinder, fordi de er i samme båd«, siger Tilde Mette Juul, der er cand.pæd.soc. ved Cefu. Konklusionerne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt cirka 1.200 nuværende og tidligere efterskoleelever samt interview med 40 elever. Formålet er at undersøge, hvilken betydning, de unge selv mener, efterskolen har haft.
LÆS OGSÅ
»Ingen har ret til at fortælle en 15-årig, at hun ikke skal gå efter drømmen« Det er dog med det forbehold, at forskningsprojektet først ventes helt færdigt i foråret 2013, derfor mangler forskerholdet stadig at samle endeligt op på de resultater, de har indsamlet. Ud fra de foreløbige resultater kan man dog se en mærkbar effekt på de unges sociale trivsel. Hvor 40 procent havde lav eller meget lav selvtillid, inden de startede, var der kun 7 procent, der sagde det samme, da de sluttede. Mens 28 procent følte sig ensomme, da de gik i folkeskole, var der kun 8 procent, der følte sig ensomme efter deres efterskoleår. Kan sove roligt om natten Ud af de 1.500 adspurgte mente 90 procent, at de i nogen, høj eller meget høj grad rykkede sig fagligt i løbet af skoleåret. Det kan skyldes flere ting, mener Tilde Mette Juul. »Dels handler det jo om rammerne, fordi der er færre i klasserne. Samtidig har det en stor betydning, at lærerne ved, hvad det er at være ordblind. Eleverne ved, at lærerne er specialiserede i at undervise ordblinde. Derfor har de også en stor tillid til, at lærerne gør det rigtige«, siger hun. Samtidig tegner undersøgelsen et billede af en gruppe unge, der er meget seriøse. Blandt dem, der blev interviewet, var der ingen, der talte om sabbatår eller overvejede at være ufaglærte. »De taler meget om vigtigheden af at have en uddannelse. Og mange får en oplevelse af, at de faktisk har mulighed for at få en uddannelse«, siger Tilde Mette Juul. LÆS OGSÅEfterskoler kan hjælpe udsatte unge Nogle fortæller i deres interview, hvordan efterskolen har fået dem til at se nye muligheder for fremtiden. For eksempel siger en pige: »Før jeg skulle på efterskole, regnede jeg bare med, at jeg skulle på kontanthjælp, men nu vil jeg gerne have en uddannelse«. Mens en dreng er taknemmelig for sin forstanders støtte: »Den forstander kan roligt sove godt om natten, for det er hans skyld, at jeg er blevet til noget«. Vejen er længere Når det er sagt, viser tal fra Danmarks Statistik samtidig, at cirka halvdelen af 2.500 adspurgte, ikke har fået en ungdomsuddannelse 4-6 år efter, de stoppede på efterskole. Tilde Mette Juul mener dog ikke, det nødvendigvis betyder, at de aldrig vil tage en uddannelse. Det kan nemlig også skyldes, at vejen blot er længere, når man er ordblind. En del tager nemlig supplerende fag eller andre kurser, hvilket kan forsinke dem. Enormt positiv oplevelse Rune Lundbeck Andersen er en af de ambitiøse, der er kommet hurtigere videre end de fleste. Da efterskolen var færdig, blev han udlært elektriker, og efterfølgende har han taget et adgangskursus til ingeniøruddannelsen. Det blev han færdig med i sommer, og nu læser han til diplomingeniør i kemi og bioteknologi på DTU. I dag bruger Rune Lundbeck Andersen hjælpemidler til studiet. For eksempel et computerprogram, der er rettet mod ordblinde. Han synes selv, han er blevet bedre til at tale om, at han er ordblind, og til at bruge de værktøjer, han kan få. I den forbindelse føler han, efterskolen sendte ham i den rigtige retning. »Jeg synes generelt, det var en enormt positiv oplevelse. Jeg synes, jeg fik meget ud af det. Efterskolen har været som et springbræt, så man kunne komme videre«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her