»Oh my god. Where are you from?«. Så mange lyshårede hestehaler har den afroamerikanske rengøringsmand aldrig før set myldre ud af toget på den røde subwaylinjes endestation. Midt i Harlem og med gul vest, kasket og en tandstikker i munden byder han med et stort grin efterskoleeleverne fra Oure velkommen til hiphoppens hjemland.
Broadway Babes og Manhattan Ladies Nogle af de 60 piger går med hinanden i hånden. Andre ser gennem solbriller nysgerrigt på Harlems lave bygninger, der nærmest rager ned i forhold til New Yorks himmelstræbende skyline. Det er anden dag i Oure Efterskoles tur til New York med seks dages intensivt program. LÆS OGSÅOrdblind ung: »Efterskolen har været som et springbræt« I en lang række går elever og lærere til National Dance Institute Center for Learning and the Arts, der ligger få gader fra subwayen og med helt nye lokaler står i skarp kontrast til omgivelserne i en af New Yorks fattigste bydele. Her får eleverne hurtigt skiftet tøj og delt sig i de to hold, som de selv har valgt at kalde Broadway Babes og Manhattan Ladies.
»Yes, we got it« Manhattan Ladies starter med hiphop i en stor lys sal, hvor den ene væg er dækket af et stort spejl. Instruktøren Matt Lopez møder pigerne i ærmeløs gul T-shirt med nummer 17 på og med kasketskyggen præcis så skævt, som den skal sidde. »Vi laver kommerciel hiphop, som I kan se i musikvideoer«, siger han og går i gang med et program, hvor hurtige skuldervrid følges af rundture og hop, hvor knæ skal røre albuer. Matt scorer anerkendende blikke og tilråb, da han viser, hvad han kan, og går videre med at fortælle, hvordan pigerne skal bevæge sig til sætningen »My money making bitches throw your hands in the air«. »Ja, det er lidt skørt med den tekst, I er vel kun omkring 16«, siger Matt og får alle til at grine, da han forsøger at sige 'Oure dansecompagny' på bredt amerikansk med Harlem-accent. Da han senere spørger, om eleverne har fanget den halsbrækkende koreografi, lyder det selvsikkert grinende »Yes, we got it« fra en af eleverne. Barren sættes højt Spejlet bliver flittigt brugt - også til hurtige tjek af, om hestehalen sidder, som den skal. »Det er svært for os, der ikke har danset hiphop, før vi kom til skolen. Det gør det også lidt sværere, at det er på engelsk«, siger Ida Spedtsberg på 16 år stakåndet i pausen. Sessionen slutter med skiftevis opvisning i to hold og endelig fire modige frivillige, der viser hele serien for kammeraterne. Til sidst får Manhattan Ladies at vide, at de »awesome«, og at de virkelig har rykket sig i løbet af den halvanden time, sessionen har varet.

At kravene til præstationerne er store, er ikke en tilfældighed, siger Oures kunstneriske og pædagogiske leder, Vidar Hansen. »At blive en god danser handler om 10 procent talent og 90 procent disciplin, og vi vil gerne sætte barren højt, når eleverne har chancen for at danse med så gode amerikanske instruktører«, siger han. Frihed med afsæt i gedigent håndværk USA-turen er højdepunktet i et forløb, hvor eleverne bliver undervist i dans otte skoletimer om ugen i de uger, de er på efterskolen. Ud over danseundervisningen har eleverne et skema, der svarer til 10. klasse i folkeskolen. Hvor meget kan I rykke eleverne på bare et år? »Eleverne får en grundig indføring i dans og lærer sig selv og deres krop at kende. Men derfra og til at blive professionel danser er der selvfølgelig langt«, siger Vidar Hansen og vurderer, at holdet groft sagt er delt i tre. En gruppe er virkelig tændt af dans og knokler for at blive bedre.