»Jeg havde slet ikke regnet med, at det ville blive sådan, men det gjorde det. Det kommer jeg tilbage til. I 1968 startede jeg på den frie lærerskole, en på det tidspunkt meget progressiv uddannelse, som var rettet mod efterskoler og frie skoler. Og ved du hvad, der var gang i den. Det store oprør var i gang, nye tanker blev endelig tænkt højt, og en masse gamle lærere blev fyret, fordi, ja, nu skulle der ske noget nyt. Og det var jeg spændt på at komme ud og realisere, da jeg i 1974 blev ansat på en efterskole. Men det skulle vise sig at blive en svær omgang«.
»Da jeg startede, forlangte man, at eleverne skulle være på efternavn med lærerne, men det kunne jeg slet ikke have med at gøre. Efter et par snakke med ledelsen fik jeg dog lov til at hedde Lotte. Vi var kun to lærere ud af mange, som var på fornavn med eleverne. Resten var hr og fru«.
»På lærerværelset dampede det altid. Alle røg cigaretter. Selv eleverne. Det satte man til gengæld slet ikke spørgsmålstegn ved. Når elevernes lommepenge var ved at være opbrugt, og de ikke havde råd til en pakke, gik de ned på tanken, hvor man kunne købe en enkelt cigaret«.
»Der var meget, som var utrolig gammeldags. Det var endda så grotesk, at pigerne selv skulle gøre rent på deres værelser, hvorimod der var nogle, som var ansat til at gøre rent hos drengene. Drengene skulle kun sætte deres stole op. Og der var ingen protester. Ingen gjorde oprør, selvom der var progressive kræfter på vej i samfundet«.
