De seneste seks år har der været en støt stigning i antallet af elever på højskolernes lange kurser, mens antallet af kursister på kurser af en eller to ugers varighed er faldet. Det skal tilskrives den tidligere regering og dens genopretningspakke i 2010, som betød en rundbarbering af statstilskuddet til højskolerne på 55 millioner kroner om året. Det mener næstformanden for Folkehøjskolernes Forening, Kurt Willumsen.

LÆS OGSÅ Generationernes møde giver højskolen dynamik

»Genopretningspakken skar tilskuddet til de korte ophold ret voldsomt. Og det har så bevirket, at antallet af folk, der tager på et kort ophold, er faldet med 10 procent over de seneste år«, siger han og kalder det »dødærgerligt«.

»Først og fremmest fordi højskolen er et vigtigt mødested. Vi driver folkeoplysning og er et mødested for folk fra forskellige dele af samfundet og aldersgrupper, og noget af det, der sker, når antallet af kortkursuskursisterne falder, er, at det bliver rigtig svært at drive højskole i yderområderne«, siger han.

Siden år 2000 er der lukket 33 højskoler, og mange af dem lå i yderområder.

»De korte kurser er også med til at sørge for, at det ikke kun er unge, der kommer på højskole. De korte kurser er en del af den folkelige diversitet på skolerne. Samtidig er de med til at sikre den geografiske fordeling af højskoler«, siger Kurt Willumsen.

Højskole tabte 400.000 kroner
På højskolens lange kurser møder man ofte de unge elever, der blandt andet er der for at finde ud af, hvor de gerne vil hen i livet.

På de korte kurser møder man ofte voksne og ældre, der er der med et lidt mere håndgribeligt mål.

Flere af de korte kurser er også placeret i årets ferier, hvor både familier og enkeltpersoner kan være sammen ud fra en fælles dagsorden som idræt, naturliv eller musik.