To piger og Cecilie Trebbien går over græsengen. De skal vise råbe-træet. Et stort træ, som står i skovbrynet, hvor børnene i børnehaven Høbjerg kan få afløb for alt det, de har brug for at råbe højt.
»Dillermand«, råber de, når man spørger, hvilke ord det kunne være.
I udflytterbørnehaven, der hver dag tager afsted fra Østerbro til Vedbæk, må man gerne bande, men bliver man ved med at larme eller gejle hinanden op, beder Cecilie Trebbien eller en af de andre voksne pænt én om at løbe ned og få lettet hjertet. Der skal nemlig være plads til at være fjollet eller højtråbende, så længe man ikke forstyrrer andre.
10 er nominerede til pædagogprisen: Er din pædagog på listen?Hun er 25 år gammel og er en af de nominerede til Politikens Pædagogpris 202o. Hun er blevet indstillet af to forældre med den begrundelse, at hun altid tager sig tid og har overskud til hvert enkelt barn. Hun blev færdiguddannet i sommeren 2019, og kort tid efter ansat i Høbjerg. Lige inden forårets nedlukning blev hun valgt som konstitueret leder.
»Hele forældregruppen er fuld af næsegrus beundring for, hvor sejt hun har klaret det hele: Frustrerede kolleger, forældre i vildrede, konstant skiftende restriktioner, uklare vejledninger fra kommune og sundhedsmyndigheder og uforstående børn«, lyder det i en af indstillingerne.
Selv er den nomineret mere ydmyg.
»Jeg synes jo ikke kun, at det er min fortjeneste. Der er en masse andre medarbejdere, der er med til at løfte opgaven. Men jeg er da mega beæret«.
Stort ansvar
På græsplænen foran det stråtækte hus er båndet, der tidligere delte plænen op på grund af coronarestriktioner, for længst klippet over. Det blev det ved en ceremoni, som pædagogerne arrangerede for børnene, da de igen måtte lege sammen på kryds og tværs.
»Det er et stort ansvar at bære nogle igennem en krise«, siger Cecilie Trebbien.
Hun har under hele nedlukningen og efterfølgende valgt at informere forældrene »rigtig meget«. I den proces har kollegerne været vigtige.
»Man skal holde tungen lige i munden nogle gange. Det er en svær balancegang at skulle være kreativ pædagog og skulle sidde med alt det administrative. Det handler meget om kollegaer. Hvis de ikke løftede alt det i børnehøjde, ville det ikke hænge sammen«.
Pædagog nummer 100: »Det hjælper de udfordrede børn at give dem mindre særbehandling«»Ansvaret har været grænseoverskridende, men det er mega fedt at udfordre sig selv. Man lærer bedst i praksis. Men jeg er også glad for, der er en udløbsdato på lederjobbet. Der glæder jeg mig til bare at være kreativ«, siger Cecilie Trebbien, hvis faste leder er på barsel.
Mest fri leg
Noget af det Cecilie Trebbien vægter højest er, at børnene skal kunne lege frit. Det er vigtigt, at hele deres dag ikke bliver tilrettelagt på forhånd.
»De skal have lov til at lege på kryds og tværs, og på den måde have medbestemmelse. Nogle skal hjælpes lidt i gang, men det er vigtigt, at tingene er lyst betonet. Læring sker, når de selv er styrende», fortæller Cecilie Trebbien.
Af samme årsag består de fleste af timerne i Høbjerg af fri leg og børnene må både selv bestemme, hvem de sidder ved siden af til frokost og i bussen.
Ved sandkassen er to drenge blevet uenige om, hvem der har bygget, hvad i sandet. Hun sætter sig på hug og går i gang med at rede trådene ud. Kort tid efter henter den ene en spand. Han vil hellere bygge noget nyt.
»Når programmet er frit, har man også mere tid til konflikthåndtering. Det behøver ikke altid at være en voksenløsning. Børnene må gerne selv komme på noget. Det kan nogle gange tage ekstremt lang tid, men det er også noget, børnene skal kunne, når de bliver ældre«, fortæller Cecilie Trebbien og forsætter:
»For mig handler det om medbestemmelse under rammer. Man kan godt sætte nogle krav, men det skal være sjovt imens«.
Og det er der tydeligvis også noget børnene bemærker:
»Hun bliver aldrig sur, kun når man gør noget man ikke må – ellers er hun glad«, fortæller en pige.
fortsæt med at læse
