Annette!«, »Nimm mich!«.
Urolige barnenumser kører rundt på trætaburetter, mens deres arme stritter op i luften. »Elmar ist ein Elefant«, svarer en af eleverne ganske korrekt på fejlfrit tysk, og en række udåndinger med bløde tyske a’er fylder rummet.
Vi er på den tyskdanske privatskole i Københavns Indre By.
Der har netop været udefrikvarter, og for blot få øjeblikke siden væltede 20 elever fra 0. b ind i den gamle privatskole med samme navn som kirken bag den, Sankt Petri. Foran tavlen står den 29-årige klasselærer Annette Schever. På tavlen er farverige billeder af Elmar, elefanten.
LÆS OGSÅ Undervisningspris: Især elever hædrer deres lærere
Annette Schever er indstillet til Politikens Undervisningspris for sin rolle som klasselærer i 0. b.
»Hendes nærvær i undervisningen sikrer en tilpasset pædagogisk og faglig tilgang til det enkelte barn. Det er med stor glæde og faglig nysgerrighed, vi hver dag sender vores søn i skole«, lyder det blandt andet i indstillingen, som en forælder til en elev i klassen har skrevet.
På Sankt Petri Skole er klasselæreren ikke kun en, man møder i skolens børnehaveklasser. Her har alle klasser en såkaldt klassisk klasselærer. I nogle klasser er det både dansk- og tysklæreren.
Men sådan vil det ikke se ud i alle danske folkeskoler efter sommerferien. For med skolereformen får skolelederen selv mulighed for at bestemme, hvordan klasselærerfunktionen skal varetages.
Siger farvel efter ferien
Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, ser »mange fordele« i reformens måde at gøre op med den klassiske klasselærer på. Han har dog ikke et samlet overblik over, hvor mange af landets skoler der har tænkt sig for eksempel at dele klasselærerfunktionen op på flere af klassens lærere.
»Det er der rigtig mange steder, der allerede nu eksperimenter med. Jo tættere man arbejder sammen i teams omkring en årgang eller klasse, jo mere mening giver det, at de teams også deler eleverne imellem sig. Så kan man i hvert team komme ned på at have kontakt med måske ti elever. Og så kan man komme tættere på dem«, siger han.
LÆS OGSÅ
Allerede efter sommerferien skal Annette Schrever sige farvel til 0. b, der bliver til 1. b. Et nyt hold fortrinsvis tyskdanske børn rykker ind i det gamle lokale i skolens anneks, hvor danske og tyske bogstaver, ordlyde og stavelser er klistret på på mere eller mindre alle ledder og kanter.
Det er lidt underligt, for nu har hun lige lært både børn og forældre at kende, fortæller hun.
»Jeg tilbringer rigtig meget af min tid med dem. Hele min arbejdsformiddag faktisk. Så jeg er jo meget tæt med dem, og jeg kender dem og deres forældre meget godt«, siger hun.
Hvad er forskellen på at være faglærer og klasselærer?
»Når man kommer ind som faglærer, står man for et fag. Selvfølgelig har man stadig eleverne med i tankerne og kigger på dem og deres behov, men det er meget med henblik på at undervise i dit fag. Som klasselærer har jeg selvfølgelig det faglige med, men der handler det hovedsagelig om at have selve gruppen i fokus«, siger hun og fortsætter:
»At have en klasselærer er for mig at se rigtig vigtigt, for eleverne er sammen med deres klasselærer en del timer, og den person kan de knytte sig til. Der er nogle, hvor det går meget stærkt; de er glade for at snakke og fortæller om sig selv, og så kender man dem efter et par dage. Andre er lidt mere tilbageholdende, og det tager tid at lære dem at kende«.
DLF: Det er en spareøvelse
I et katalog, der er udarbejdet som forarbejde til skolereformen, kan man læse, at KL vurderer, at der kan frigøres en række midler, hvis blandt andet »elevens primær-/kontaktlærer kan organiseres på andre måder end at have en klasselærer«.
Kataloget, som Politiken er kommet i besiddelse af via Danmarks Lærerforening, er udarbejdet i 2012 af en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd fra Børne- og Undervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL).
LÆS OGSÅ
Med den tidligere arbejdstidsaftale udløste klasselærerfunktionen en række ekstra timer hos klasselæreren. De blev fjernet sammen med den klassiske klasselærer i skolereformen.
I Danmarks Lærerforening finder formand Anders Bondo det derfor helt »uforståeligt«, at der i skolereformen skulle pilles ved den klassiske klasselærer.
»Det er for mig et eksempel på, at reformen var en spareøvelse. Det vil være rigtig dumt ikke at fortsætte med den klassiske klasselærerfunktion. Den kan godt deles op mellem to lærere, men selve klasselærerbegrebet er fantastisk værdifuldt og noget, som mange andre lande bruger som forbillede«, siger han.
Professor Stig Broström fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet påpeger, at selve klasselærerrollen også har indflydelse på elevernes trivsel: »Klasselæreren har til opgave at sørge for, at eleverne trives, er med i en kammeratgruppe og ikke står udenfor. Bliver det spredt ud på to, tre eller fire mennesker, er der risiko for, at ansvarsfordelingen forsvinder«.
»Det er heller ikke bare at dele 25 børn ud på 5 lærere, det er jo ikke sikkert, at de 5 børn, som en lærer skal holde øje med, har relationer. De har relationer på kryds og tværs i det samlede klassefællesskab, og derfor skal klasselæreren have et overblik over den samlede klassedynamik«.
Klasselæreren kan uddø
Stig Broström mener, at der er en risiko for, at den klassiske klasselærer uddør:
»Jeg kan frygte, at nogle skoleledere vil bruge det som en mulighed for en mere fleksibel planlægning. Hvis der er en problemklasse, er det nemmere at fordele klasselærerfunktionen på flere, så lederen kan sige, at byrden deles. Det giver en fleksibel planlægningsmulighed, men risikoen er, at man sætter sig imellem flere stole i forhold til klassens trivsel«.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) mener ikke, at der er tale om at svække klasselærerfunktionen med skolereformen:
LÆS OGSÅ Lærerne om reform: Vi betaler prisen
»Tværtimod forbedrer vi skoleledernes mulighed for at udfylde klasselærerrollen med den eller de lærere og pædagoger, som er mest sammen med børnene i hverdagen og dermed er bedst egnet til at varetage opgaven«, skriver hun i en mail via sin presseafdeling.
Da det i 0. b er blevet slået fast, at Elmar er en elefant, skal eleverne arbejde med forskellige opgaver. De må selv bestemme, om de vil være to og to eller alene. En pige med lyst hår sidder og putter sig i hjørnet. Hun vil helst være alene, forklarer hun, mens hun farvelægger en Elmar-tegning. Annette Schrever kommer hen og sidder sig på hug ved pigens taburet.
»Was machst du«, spørger hun.
fortsæt med at læse
