I 3.u’s klasseværelse på Kildevældsskolen i København har en interaktiv tavle fået plads på væggen. Tavlen, der med touch screen og internet gør skolekridt og det grønne folie overflødigt, er blevet placeret, så verdenskortet ikke kan trækkes ned fra loftet.
»Det er ikke så smart. Det gamle verdenskort giver bare et bedre overblik over verdens opbygning, og det er nemmere end at skulle tænde smartboardet og søge. Så nu har vi fundet et andet og hængt det op på opslagstavlen«, siger 3.u’s klasselærer, Kirsti Victoria Melander Arntzen, og peger på opslagstavlen, hvor det store verdenskort ikke efterlader meget plads til elevernes tegninger og billeder fra kolonier.
»Ja, det er ikke ligesom dengang, da den grønne tavle og verdenskortet var vores eneste kort på hånden til at visualisere tingene for eleverne«, siger 86-årige John Melander, der er pensioneret folkeskolelærer og Kirstis far.
28-årige Kirsti er den yngste lærer i familien Arntzen, der tæller seks lærere fordelt på fire generationer. Familien er førstehåndsvidner til en folkeskole, der har bevæget sig fra udenadslære og spanskrør over 1960’er-pædagogik og til målstyring og folkeskolereform.
