Det er lige på og hårdt denne mandag morgen for 3.f i Nykøbing Katedralskole på Falster.
Eleverne i Brian Egede-Pedersens engelsk-klasse skal for alvor have pillet hul på Shakespeare med analyse af tre digte. Og så må snakken om fredagens fest på skolen sættes på pause.
Men først en opvarmningsøvelse.
En hurtig dissekering af en besked fra statsminister Lars Løkke Rasmussens på det sociale medie Twitter til præsident Trump i anledning af endnu et skoleskyderi i USA.
»Det mest pinlige er, at han skriver schoolshoutings (skoleråb, red.) i stedet for schoolshootings (skoleskyderier, red.)«, mener Nicolai Degn Pedersen.
Hans sidemakker Rikke Lykke Jørgensen er ikke imponeret over statsministerens manglende overensstemmelse mellem »subjekt og verballed«.
»Der er mange grammatiske fejl for så kort et tweet. Det virker useriøst, når man tænker på den position, han har«, siger hun.
»Excellent!«.
Brian Egede-Pedersen afbryder seancen efter endnu en analytisk pointe fra klassen, der lader statsministerens tweet noget forpjusket tilbage.
Der er mange grammatiske fejl for så kort et tweet
Rikke Lykke Jørgensen, elev
»Og nu bliver det old school. Væk med computerne. Har alle blyanter med? Ellers har jeg nogle her«, siger læreren.
Det er blevet tid til Shakespeare.
Alt kan bruges i undervisningen
Brian Egede-Pedersen vandt sidste år Politikens Undervisningspris, der uddeles til inspirerende lærere i grundskolen, gymnasierne og på erhvervsuddannelserne. Prisen uddeles i år 2. maj, og der er nu åbnet for indstillinger.
Den 34-årige gymnasielærer i engelsk og historie laver orienteringsløb med sine elever, der skal scanne QR-koder med mobilen og svare på spørgsmål til de Youtube-videoer, der popper op.
Han holder ’voksentid’, hvor eleverne kan spørge om alt fra videregående uddannelser til kviklån.
Men først og fremmest er han en gennemkompetent gymnasielærer, der varierer sin undervisning flittigt og har rigtig gode relationer til sine elever, som dommerpanelet påpegede i begrundelsen for at give ham prisen.
Jeg har endnu ikke rigtig fundet nogle grænser for, hvad jeg kan finde på at tage med i undervisningen
Brian Egede-Pedersen, lærer
Ifølge Brian Egede-Pedersen selv er der nogle grundlæggende rettesnore i hans undervisning.
»I mine timer vil jeg gerne kunne ryste elevernes verdensbillede bare en lille smule. Der skal gerne komme en eller anden form for overraskelse, fordi det ofte er der, at de føler, at de har lært noget«.
Og så hiver han flittigt virkeligheden og populærkulturen ind i sin undervisning. Science fiction-eventyret om The Hunger Games. Harry Potter. En scene fra det amerikanske serieepos The Wire. Game of Thrones. Et tweet fra statsministeren.
»Vi skal lære at analysere, og det betyder, at vi skal lære at afkode budskaber rigtig rigtig hurtigt. Jeg har endnu ikke rigtig fundet nogle grænser for, hvad jeg kan finde på at tage med i undervisningen«, siger Brian Egede-Pedersen.
Forkærligheden for fantasy-genren fik ham til at bruge nogle af de 75.000 præmiekroner fra Politikens Undervisningspris til at tage et sommerkursus i undervisning i fantasy på Cambridge University.
Det har været med til at styrke den faglige forankring, når han for eksempel indleder elevernes obligatoriske Shakespeare-forløb med en analyse af en scene i Harry Potter.
»Det første, man skal forstå, når man begynder at læse Shakespeare, er, at det er et manuskript, man sidder med, og ikke en roman«, forklarer Brian Egede-Pedersen.
»Eleverne er jo ikke vant til at læse manuskripter, så i vores allerførste introduktion sammenlignede vi den samme scene i Harry Potter i romanversion, i filmversion og i manuskriptversion. Det blev en indgangsvinkel til at forstå den genre, der hedder manuskript«.
Shakespeare – en lummer fyr
Eleverne i 3.f. har omarrangeret klasselokalets borde i en stor firkant med en scene i midten i form af et bord.
Brian Egede-Pedersen retter med en håndbevægelse opmærksomheden mod to unge mænd, der begge har samlet deres lyse hårlokker i en hestehale.
»Sunas! Vil I indtage scenen?«.
De varme grin og bifaldet fra klassen vidner om, at alle er helt med på, hvad der skal foregå.
’Sunas’ er et fælles kaldenavn til de nære venner Sune og Jonas, som Brian Egede-Pedersen har opfundet. Selv bliver han kaldt ’onkel’ af flere elever. Det kom i stand efter et lærerbesøg fra Ungarn, hvor lærere typisk får et ’onkel’ eller ’tante’ foran deres navn.
»Shall I compare thee to a summer's day?«.
Jonas Ásbjörn Christensen læser indlevende Shakespeares Sonnet 18, et kærlighedsdigt, op for sin hjerteven på bordet.
Det her er Shakespeare. En lummer fyr, der elsker ordspil
Brian Egede-Pedersen, lærer
Sune Bruhn kvitterer med fingerkys for det smukke digt, der viser sig at være skrevet til en ung mand.
»Ja, Shakespeare var formentlig biseksuel. Mindblowing!«, udbryder Brian Egede-Pedersen.
Og så er erkendelsesrejsen ind i Shakespeare-land for alvor begyndt. Den gamle britiske forfatter er fuld af overraskelser, ordspil og sjofelheder. Et hverdagsord som at ville – will – kan også betyde ’villig’, ’penis’ og ’vagina’ på slangbritisk. Og med den viden giver det ellers svært tilgængelige digt Sonnet 135 pludselig en anden mening for eleverne.
»Det her er Shakespeare. En lummer fyr, der elsker ordspil«, opsummerer Brian Egede-Pedersen. »Det er første skridt, vi skal tage, før vi begynder at analysere Shakespeare. Vi trækker ham ned fra den latterlige pediestal, mange mennesker har sat ham op på«.
Voksentid
Få elever i 3.f har en klar forestilling om, hvad der skal ske i årene efter gymnasiet. Til gengæld gør de sig rigtig mange tanker om fremtiden. Om uddannelse, bolig, lån og 100 andre små og store valg i livet.
Det fik Brian Egede-Pedersen til at indføre ’voksentid’, hvor de ældre klasser med jævne mellemrum kan vende tanker om overgangen til voksentilværelsen.
»Jeg spurgte mig selv om, hvad jeg gerne ville have vidst, da jeg var 18-19 år«.
I dag har han taget en liste med, der viser, hvad hans egen 3.g-klasse fra Fredericia Amtsgymnasium anno 2003 laver i dag. Der er en hjertelæge. Et par journalister. En maskinmester. En folketingskandidat. En personaleleder. Nogle forretningsfolk. To folkeskolelærere.
Find ud af, hvad du er god til, og bliv ved med at gøre det
Brian Egede-Pedersen, lærer
»Og så kan man spørge, hvem har fået mest succes?«, siger læreren skælmsk.
»Jeg siger maskinmesteren«, lyder det bagerst fra klassen.
»Ham der var i Japan«, mener en anden.
»Dem, der er gladest«, lyder et bud.
Som ofte i Brian Egede-Pedersen klasser er der flere rigtige svar. Han kender ikke dem alle selv, men lige som med sin undervisning har han en rettesnor.
»Jeg tror, der er en meget basal livsfilosofi: Find ud af, hvad du er god til, og bliv ved med at gøre det«, siger han. »Og jeg er åbenbart ret god til at undervise, så det har jeg tænkt mig at blive ved med«.