Nogle år tilbage sad jeg, som man så ofte gør i Grønland, i hyggeligt selskab. Maden var udsøgt med rejer en masse. Snakken gik om nogle af de emner, som plejer at bliver diskuteret rundt om middagsbordene: Jagt, gode fiskesteder – og hvad Grønland skal leve af i fremtiden. Naturligt nok et emne, der optager de mennesker, der bor i landet.
På det tidspunkt var hypen omkring minedrift i Grønland ved at nå et højdepunkt, også i den danske debat. Mange i den sydlige ende af Rigsfællesskabet havde en mening om Grønlands chancer som mineland i fremtiden og ikke så få var bekymrede for, om den ’skrøbelige arktiske natur’, som man ynder at kalde den, nu ville blive ødelagt af jagten på råstoffer. Mange bekymrede sig også om, hvorvidt Grønland ville blive løbet over ende af griske udenlandske kapitalister.
