Lyt til artiklen
Da jeg i 2001 blev gravid med mit tredje barn, var mine to ’store’ børn 4 og 2 år. Min mand og jeg havde begge fuldtidsjob som hhv. avisredaktør og uddannelseschef. Vi havde travlt, så vi brugte nogle af de penge, vi havde til rådighed til privatforbrug, til hjælp med både børnepasning og rengøring.
Ikke desto mindre følte vi os fortsat hårdt spændt for - jeg husker en eftermiddag, hvor jeg ved siden af mit faste job havde sagt ja til at være ordstyrer til en EU-konference og samtidig, noget optimistisk, havde indvilget i at stille op til interviews i både BBC og CNN om den kommende danske euroafstemning.
