Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
reproduktion. Forplantningsteknologien giver os magt til at bestemme selv, om vi vil have børn.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

reproduktion. Forplantningsteknologien giver os magt til at bestemme selv, om vi vil have børn.

BoB
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uagtsomt eller overlagt faderskab?

Mænd, der overlagt vælger forældreskab, skal også have lov at udleve det.

BoB
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

» Det er udelukkende en praktisk løsning. Dennis og jeg skal ikke bo sammen og har aldrig været sammen seksuelt.« ’Paradise Hotel’-deltager Karina Christiansen, som skal være mor til et barn med stylist og sportsmand Dennis Knudsen, til Se og Hør.

I et par uger er bølgerne gået meget højt i ugebladene og på danskernes foretrukne debatmedie, Facebook, om dette ’konstruerede forældreskab’ og om Karina som mulig rugemor.

Der er mange bud i folkedybet på, hvad Dennis’ og Karinas ønsker og motiver i virkeligheden er.

Er de mon egnede nok til at blive forældre, dem i vor tids stjernefamilier, som den svenske feminist Maria Sveland kalder regnbuefamilierne, og er det etisk rigtigt og tilladeligt, at to mennesker, som ikke elsker hinanden, ikke har elsket med hinanden og formentlig ikke vil elske hinanden andet end platonisk (da Dennis K. jo er, uha uha, bøsse), er valide og skal have ret til at få børn?

I rumpen på denne debat, hvor så mange blandede sig utidigt i to offentligt kendte voksne menneskers ønsker om at blive forældre med alt, hvad det indebærer af voksent ansvar, kom så diskussionerne om noget nær det modsatte, nemlig om, hvordan mænd med lovens hjælp kunne undgå at tage ansvar for deres egne handlinger og foretage en såkaldt ’juridisk abort’ i forhold til et barn, de havde været med til at lave.

Disse to diskussioner sætter lys på flere af det moderne samfunds modstridende standpunkter og – som BoB ser det – hykleriske og gammeldags tilgange til forældreskabet og til, hvem vi mener er ’rigtige’ forældre.

Reproduktionen, som vi kender den, er under udvikling eller afvikling. Forplantningsteknologien giver os magt til at bestemme selv, om vi vil have børn.

Der skal ikke længere to mennesker forenet i samleje til at skabe et levedygtigt foster, selvom det fortsat er normen. Det kan foregå ved indsættelse af sunde æg eller sædceller snart sagt hvor som helst.

Der kan vælges frit mellem hårfarver og andre genetiske kendetegn i et katalog, så man får sin ønskebaby. I hvert fald på det ydre.

Men vi er som samfund ikke klare i spyttet i forhold til, hvem der må få disse teknologisk konstruerede børn. Vi tillader statsstøttet kunstig befrugtning, og at homoseksuelle af begge køn kan adoptere, men vi tillader ikke, at man betaler kvinder for at udruge og føde ens børn.

Og vi bruger uforholdsmæssigt meget energi på at forhindre dem, som brændende ønsker sig et barn, mulighederne for det.

Oven i det tillader vi os at betvivle to for os komplet fremmede menneskers tanker, ønsker og motivation for at blive forældre med argumenter om barnets tarv og opvækst hos uortodokse familier. Hvorfor er barnets tarv ikke vigtig, når vi taler om børn, der bliver ’aborteret juridisk’ af deres fædre?

BoB tænker på, hvilke typer indre ar det vil give et barn at vide, at man ikke er ønsket.

Vi taler jo ikke bodeling af bestik eller andet materiel. Men om et menneske, som engang vil stå frem i ’Sporløs’ for at finde den mand, som ikke ville anerkende hans eller hendes eksistens, fordi det skyldtes en fejl, sjusk eller tankeløshed.

Den fader- eller moderløse fylder godt i kunsthistorien. Pensler og fjerpenne har været dyppet i identitetssavn og længsel efter tilhørsforhold og kærlighed.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Adoptivbørn leder efter deres biologiske forældre, og forældre med store sociale eller personlige vanskeligheder kæmper til det sidste for at få lov at beholde deres børn.

Men børn, der kender deres biologiske ophav, og som ved, at de er lavet med en pipette som følge af et brændende ønske, får vel næppe sådanne identitetskvaler?

Ugens to ophedede diskussioner fremhæver det, det er værd at lægge kræfter i, nemlig at sikre, at mænd, der overlagt vælger forældreskab, også får lov at udleve det – hvad enten de er homoer, realityshowdeltagere, forretningsfolk eller frisører.

Vi kunne også tænke os, at alle børn, også dem, som er kunstigt tilvejebragt over lande- eller kønsgrænser og har fået plads i de nye stjernefamilier, kan føle sig hjemme og accepteret.

Og i forhold til det ækle begreb ’juridisk abort’, som i kontekst med frasigelse af forældreskab lyder, som om et barn er noget, man skider ud som æblegrød efter en hård nat i byen, vil vi omdøbe det til ’uagtsomt faderskab’ og så foreløbig lade den potte ligge.

Mette Bom og Nanna Kalinka Bjerke

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden