Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 Thomas Fredberg (arkiv)
Foto: Thomas Fredberg (arkiv)

Forbrug. Tøjproduktion er en alvorlig miljøbelastning, som mange danskere ikke er opmærksomme på.

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tøjfråseri er vores største miljøsynd

Vi er de mest tøjforbrugende i Norden og nogle af verdens største miljøgrise.

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så skete det igen.

Jeg skulle bare lige kigge, for jeg mangler jo ikke noget. Garderobeskabet er så fyldt, at det er svært at presse en bøjle mere ind. Men i lørdags lå der pludselig en mail fra min yndlingsbutik i indbakken med besked om udsalg med gode procenter på tøj fra mine foretrukne designere. Så det skulle lige tjekkes ud.

Et par timer senere var mit Visakort varmt, og jeg kunne bære en buksedragt, en kjole og et par jeans hjem i to papirposer, som var fairtrade-rigtigt produceret af nogle kasteløse indiske kvinder – nok et forsøg på at give mig lidt god samvittighed – i hvert fald på overfladen.



Jeg bidrog dermed til, at vi danskere fastholder positionen som nogle af de mest tøjforbrugende i verden. Vi er det folk, der køber mest tøj i Skandinavien, og siden 2000 er forbruget såmænd vokset med 20 procent. Det kan jo ikke undskyldes med, at det er blevet koldere i Danmark i den periode, tværtimod.

Den nøgne kendsgerning er, at vores trang til nyt tøj er en alvorlig miljøbelastning. Beregninger viser, at modeindustrien er en af verdens allerværste forurenere – det skyldes et stort forbrug af kemikalier, af vand, af el, og transporten af de tunge klæder verden rundt.

Det kan godt være, vi går op i at se godt ud i nyt tøj, men adfærden ser aldeles ikke godt ud i et miljøregnskab.

Og helt modsat vores opmærksomhed om benzin-, el- og varmeforbrug er miljøbevidstheden nærmest ikke eksisterende, når vi går ind i en tøjbutik. Her er få overvejelser om klodens tilstand, vurderingen går næsten alene på look, kvalitet og pris.

Indtil vi i Politiken for nogle uger siden skrev om tøjets miljøbelastning, var det heller ikke det aspekt, der tyngede min samvittighed, når jeg blev fristet af en modebutik.

Jeg var slet ikke bevidst om, hvor stor en belastning produktion af tøj er. Dermed ligger jeg helt på linje med de danskere, der deltog i en Megafonundersøgelse, som Politiken fik lavet i slutningen af december, der viste, at syv ud ti danskere synes, de er miljøbevidste i forhold til vand- og elforbrug, men kun to ud af ti føler det sådan, når det gælder tøjforbrug.

Tøjskyklapperne har dækket pænt over problematikken. Men i lørdags handlede jeg jo så i ond tro, for nu er jeg oplyst om de negative følgevirkninger, vores tøjindkøb har, der er langt mere vidtgående end den kendte konsekvens i form af en slunken bankkonto.

Jeg købte ind på trods af en remse med store tal, der kører i mit hoved: Hver dansker forbruger i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Det svarer til 64 T-shirts eller 16 par bukser (så uhæmmet er jeg dog ikke;-)).

Produktion af 16 par bukser kræver ikke mindre end 58.000 liter vand. Det svarer til 1.200 brusebade, altså tæt på tre brusebade om dagen pr. dansker. Produktionen af de 16 kilo kluns udleder 640 kilo CO2 – samme belastning som hvis jeg kørte 4.800 kilometer i min bil. Og for lige at runde remsen med de grimme facts af, så udleder produktionen til danskernes tøjbrug flere drivhusgasser end vores samlede private elforbrug.

Måske kunne man i 2014 godt undvære et par bukser eller tre, og måske skulle man overveje at lære remsen udenad, så den helt automatisk tog med ud på shoppetur. Så vi ikke helt så lalleglade konstant propper nye varer ind i klædeskabet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er ingen tvivl om, at modeindustrien bærer et stort ansvar for, at der udvikles og vælges metoder til produktion, der i langt mindre grad belaster miljøet. Men én ting er mere bæredygtig produktion, noget andet er selve omfanget af tøjproduktionen. Og mange opgaver kan man give en branche, men næppe en dagsorden om at producere, markedsføre og omsætte mindre. Det er os selv, der har nøglen til den påkrævede forandring.

Det handler ikke om, at vi nu skal gå rundt i grimme, gamle klude, men måske skal vi bare begynde at tage den del af hjernen med på tøjindkøb, som vi også bruger, når vi husker indkøbsnettet, lader bilen stå og snupper cyklen, eller når vi køber energisparepærer og A++ køleskab.

Bare det at være bevidst om, at tøjkøb er miljøgriseri, vil forhåbentlig få antallet af nyindkøbte kilo tøj til at skrumpe og få os til nogle gange at købe genbrugstøj eller bytte kjolen til en anden i en af de nye tøjbyttebutikker.

Den gode nyhed er, at det vitterlig er os selv, der bestemmer, hvor klædeskabet skal stå, og hvor fyldt det skal være.

ANETTE CLAUDI

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden