Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vane. Vi skal have skruet på nogle knapper i vores reaktionsmønstre, så vi i stedet bliver lettede, når vi ikke behøver at få penicillin, skriver Anette Claudi.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Vane. Vi skal have skruet på nogle knapper i vores reaktionsmønstre, så vi i stedet bliver lettede, når vi ikke behøver at få penicillin, skriver Anette Claudi.

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi må hellere leve med en ekstra sygedag

Lægerne har ansvar for antibiotika-forbruget, men vi andre skal også ændre adfærd.

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De fleste af os kender det vist godt.

Irritationen eller nærmest skuffelsen, når man forlader lægepraksissen med feber og rigtig ondt i halsen uden recept på penicillin og med beskeden: »Det er højst sandsynligt en virus«.

Det er nærmest som at forlade stedet med uforrettet sag. For så er tiden det eneste middel til igen at blive rask.

Hvis man ikke selv tilhører denne utålmodige type, som føler, at penicillin opleves som en trøst på feberramte dage, så har man med garanti hørt venner, kolleger eller familiemedlemmer tale lettere irriteret over deres læge eller vagtlægen, der ikke udskrev antibiotika.

Eller man har oplevet lettelsen over, at »nu er jeg da kommet på penicillin«. For det passer bedst ind i vores livsstil, hvor alt, der ikke virker, skal fikses hurtigst muligt. Ikke mindst ens eget helbred eller børnenes – og antibiotika opleves som en genvej til hurtigst muligt at nå det normale gear igen.

Men den adfærd dur ikke. Vi skal have skruet på nogle knapper i vores reaktionsmønstre, så vi i stedet bliver lettede, når vi ikke behøver at få penicillin, selv om vi har feber – for vi har en fælles interesse i, at penicillinforbruget falder. Og det skal falde markant.

LÆS ARTIKEL

I 2012 slugte vi danskere 48,7 ton penicillin. 90 procent af de mange piller var udskrevet af de praktiserende læger. Og selv om der var sket et lille fald på 2 procent fra 2011 til 2012, så bruger vi i dag i Danmark 23 procent mere penicillin end for ti år siden – og et særligt problem er, at forbruget af bredspektret antibiotika stadig stiger.

Vores dyr – især svin – tager også godt for sig i medicinskabet og fik 112,3 ton antibiotika i 2012.

Udviklingen af modstandsdygtige bakterier er vokset alarmerende på grund af det gigantiske forbrug af penicillin. Hver eneste gang vi sluger en penicillinpille, vil bakterier forsøge at bekæmpe den, og for hver gang bakterietypen møder en antibiotikatype, bliver den stærkere i sin kamp mod den.

Det er som et uhyggeligt våbenkapløb mellem os og bakterierne – og desværre ser vi en stigende tendens til, at de små, usynlige organismer er dem, der vinder.

Det europæiske center for sygdomsbekæmpelse, ECPC, skønner, at cirka 25.000 europæere årligt dør af infektioner med resistente bakterier. Problemet er langt større i Sydeuropa end herhjemme, fordi penicillinforbruget der også er markant større. Men superbakterier har ikke respekt for landegrænser, så det er et fælles problem.

På europæisk plan koster resistente baktier omkring 1,5 mia. euro årligt i øgede sundhedsudgifter og forlængede sygdomsforløb på grund af mislykkede antibiotikabehandlinger.

Multiresistente bakterier – altså bakterier, som ikke længere kan slås ihjel af penicillin – er nu så udbredte, at Etisk Råd i fredags kom med et markant opråb: Der skal skrues ned for hensynet til den enkelte patient, og dermed skal det være slut med antibiotika udstedt for en sikkerheds skyld eller for at reducere ubehag hos patienten.

»Al brug af antibiotika er forbundet med en resistensudvikling. Så når man gør noget godt for en enkelt smittet patient, gør man også noget dårligt i forhold til alle andre. Vi synes, vi er nået til et punkt med resistens, hvor man skal begrænse brugen af antibiotika og bryde med det princip, hvor man udelukkende handler ud fra den enkelte patients bedste«, sagde professor i klinisk medicin og overlæge på Rigshospitalet Gorm Greisen, der er formand for ’antibiotikaarbejdsgruppen’ i Etisk Råd.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS MERE

Budskabet er naturligvis rettet mod lægerne, som skal lægge receptblokken fra sig. Eller i hvert fald »have så tilpas langt til receptblokken, at de har overvejet alle muligheder, inden de udskriver antibiotika«, som sundhedsminister Astrid Krag udtrykker det.

Men vi har også et ansvar, så vi stopper tendensen med at føle os bedst behandlet hos lægen, når vi får medicin.

Hvor feberen, hosten og smerterne i halsen har det med at gå over af sig selv, så er det alt andet end tilfældet med udfordringen med de multiresistente bakterier. Der er vi rent faktisk nødt til at gøre noget.

Og tålmodighed og en tro på, at det går nok over uden penicillinkuren, er et ret omkostfrit, men effektivt våben i magtkampen mellem bakterier og os mennesker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden