Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tale. Det er den største uretfærdighed i disse år: at krisen sparker nedad, skriver Emilie Turunen (S) i sin State of the Union-tale til europæerne.
Foto: Jens Dresling

Tale. Det er den største uretfærdighed i disse år: at krisen sparker nedad, skriver Emilie Turunen (S) i sin State of the Union-tale til europæerne.

Emilie Turunen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I fortjener at høre sandheden om situationen i Europa

Europaparlamentsmedlem giver sin version af kommissionsformandens tale til EU.

Emilie Turunen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag holder EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, sin fjerde og formentlig sidste State of the Union-tale i Europa-Parlamentet.

Jeg er stor fan af konceptet. Det er fantastisk, at vi i EU én gang om året løfter hovederne fra de konkrete lovgivninger og dag-til-dag debatter og tager en mere grundlæggende diskussion af den Europæiske Union.

Da Barroso gav sin - og Unionens - første State of the Union-tale i 2010 sagde han om den økonomiske og finansielle krise, at »når jeg ser tilbage på, hvordan vi har reageret, så mener jeg, at vi har stået distancen (...) De økonomiske udsigter i EU er bedre i dag, end de var for et år siden (...) Opsvinget vinder frem (...) Væksten i år vil være højere end først forventet. Arbejdsløsheden er stoppet med at stige«.

Vi ved nu, at han desværre var alt for optimistisk. Europa var langtfra ude af krisen i 2010. Og er det langtfra i 2013. Tværtimod har de sidste år budt på lange perioder med recession, øget arbejdsløshed og nye rutsjeture på de finansielle markeder.

Alligevel fortsætter Barrosos overoptimistiske forsvar for egne politikker år efter år. Det kalder på et politisk modspil. Så her er min version af State of The Union-talen:

LÆS MERE

Kære europæere.

På søndag er det fem år siden, at amerikanske investeringsbank Lehman Brothers krakkede. Som et jordskælv breder krisen sig lynhurtigt til resten af verdensøkonomien. På kort tid bliver den brandvarme europæiske økonomi iskold, og 00’ernes boomende vækst bliver forvandlet til recession og arbejdsløshed.

Jeg tror, at vi i dag skal være ærlige og sige: Europa var ikke forberedt på krisen. Europa har ikke håndteret krisen klogt. Mens resten af verden har vendt bøtten, hænger vi fast. Ikke mindst fordi vi i 2010 ikke greb opsvinget, men i stedet slog ind på en kollektiv sparekurs, der gjorde slemt værre. Og fordi vi politisk ikke været resolutte nok og dermed skabt unødig usikkerhed på finansmarkederne.

Vi øjner nu et lille, spirende opsving. Beskæftigelsen er stabil, og EU har en vækst på 0,3 procent i andet kvartal af 2013.

Men vi har brug for et realitetstjek. Væksten i BNP er baseret på et elendigt udgangspunkt med negativ vækst. I Spanien er der blot kommet 28 nye job. Og i Tyskland ser vi negative eksporttal. Men det er jo klart: Efterspørgslen er blevet kvalt i Europa.

Europa var ikke forberedt på krisen. Europa har ikke håndteret krisen klogt

Vi har behov for, at de små spirer ikke kvæles. At vi ikke endnu en gang går amok med sparekniven på det forkerte tidspunkt. Der er brug for en politik, der understøtter vækst og beskæftigelse og dermed egentligt europæisk opsving.

Den anden ting, vi må være ærlige omkring, er, at finanskrisen ikke er slut. Bankerne er fortsat underkapitaliserede og forgældede, og vi mangler fortsat at tage hul på de afgørende strukturelle forandringer i den finansielle sektor.

Selv om det borgerlige Europa er slået bak, og bankerne har rullet deres lobbymaskine ud, må vi opretholde momentum for forandring af finanssektoren. Vi skal have styr på bankernes gearing, tacklet banker der er 'too-big-to-fail' gennem eksempelvis opsplitning, og vi skal sikre højere kapitaliseringsniveauer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Målet må være at sikre en solid og stabil finanssektor, der styrker realøkonomien.

Den tredje ting, vi må være ærlige om, er, at kriseregningen betales af de forkerte. Den betales af de 26 millioner europæere, der er arbejdsløse, de millioner af pensionister, der har fået beskåret deres indkomster, de utallige familier, som er kastet ud i fattigdom, og ikke mindst af en hel ung generation, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Det er den største uretfærdighed i disse år: at krisen sparker nedad, og at de politiske svar endnu ikke har formået at modvirke dette. Der er behov for at investere i jobskabelse og uddannelse. Og behov for en ungdomsgaranti, der sikrer unge et job eller en uddannelse efter maksimalt fire måneders ledighed.

Den fjerde sandhed er, at vi langtfra er i mål med at skabe et socialt Europa. Det indre marked har skabt millioner af job og bedre og billigere produkter - men bagsiden er social dumping og en følelse hos mange af, at 'velfærdsturismen' breder sig og bryder med ideen om ret og pligt.

Vi er langtfra i mål med at skabe et socialt Europa

Ja, folk skal kunne krydse grænser og finde arbejde. Men nej, folk skal ikke kunne spekulere i at rejse ud og høste sociale ydelser. Vi skal være åbne, men vi skal ikke være naive. Vi er nødt til at tackle disse problemer ligeså resolut, som vi tackler brud på konkurrencelovgivningen eller overdrevne roamingpriser.

Et stærkt Europa er et socialt Europa. Hvor ret og pligt går hånd i hånd. Hvor solidaritet betyder sammenhold og deltagelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kære europæere. I fortjener at høre sandheden om situationen i Europa, ikke overoptimistiske krisesvar fra en verdensfjern kommissionsformand. I fortjener tryghed, sikkerhed, job, uddannelse og fremtidsudsigter.

Selv om det borgerlige Europa ikke har formået at skabe dette, betyder det ikke, at I skal vende Europa ryggen. For intet land kan alene håndtere den internationale finanskrise, intet land kan alene skabe et opsving, intet land kan alene skabe beskæftigelse til en ny generation, intet land kan alene kan håndtere social dumping.

Alle lande har brug for et stærkt europæisk fællesskab, der tør tage ved lære af finanskrisen, koordinere et opsving, sætter beskæftigelsen højest og skabe en bedre fremtid for os alle.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden