Efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen langt om længe gav efter for Cavlingprisvinder Bo Elkjærs anmodning om et interview (jf. Manipulatorisk Fogh sætter valg-dagsorden), står stadig væk udenrigsminister Per Stig Møller tilbage. Udenrigsministeren har i lighed med statsministeren igen og igen afvist at lade sig interviewe af Bo Elkjær - og selv om Fogh i den grad bestræbte sig på at tale udenom over for Elkjær, havde han om ikke andet modet til i det mindste at stille op. Per Stig Møller har i princippet lige så dårlig en sag som Anders Fogh Rasmussen, men på visse punkter har udenrigsministeren udtalt sig endnu mere skråsikkert og manipulatorisk. I modsætning til i dag, hvor besættelsens fiasko er åbenlys for alle, og hvor de ansvarlige politikere gerne vil hævde, at krigsindsatsen alene handlede om at fjerne Saddam Hussein eller indføre demokrati, er udenrigsministerens fokusering på masseødelæggelsesvåben op til Irak-krigens udbrud overvældende - og hans benægtelse af indheldet i egne udtalelser i bedste fald pinlig. Fra Folketingets talerstol forsøgte Per Stig Møller den 15. maj 2003 således at ændre sine egent udtalelser retrospektivt: »Om masseødelæggelsesvåben vil jeg da sige, at jeg hele tiden har sagt 'eventuelle masseødelæggelsesvåben'.« En måned senere hævdede han igen, at han op til krigsdeltagelsen havde sagt »formodede masseødelæggelsesvåben«. At dække over masseødelæggelses-fiktionen med kreativt hukommelsessvigt er ikke kønt. Bo Elkjær og Kenan Seeberg opgjorde senere i Ekstra Bladet, at udenrigsministeren hele 34 gange på 10 forskellige møder havde fastslået, at Irak havde masseødelæggelsesvåben i debatten op til krigsudbruddet i 2003 (jf. Ekstra Bladet, 25.6.2003). Informations Cavlingprisvinder, Jørgen Steen Nielsen har desuden fastslået, at både stats- og udenrigsministeren under selve folketingsdebatten i marts 2003 kun fremførte ét argument for at gå i krig i Irak: masseødelæggelsesvåben (jf. Information. 3.6.2003). Et enkelt eksempel: »Det er ikke for et regimeskifte, vi er gået ind. Vi er gået ind for at afvæbne ham for hans masseødelæggelsesvåben.« (Per Stig Møller, folketingsdebatten, 26.3.2003). Det burde med andre ord være mere end oplagt også at høre udenrigsministerens forklaring, nu vi har fået statsministerens bortforklaring.