Jesper Langballe havde anlagt sag (et såkaldt anerkendelsessøgsmål) mod Venstres Birthe Rønn Hornbech for at have skrevet i sin seneste bog, Tale er guld: »Pesten over Europa, som Jesper Langballe så smagfuldt har sagt om muslimerne«. Langballe mener, der er tale om groft citatfusk, fordi han ikke har udtalt sig sådan om muslimer, men alene om islam, som han i folketingsdebatten i maj 2002 kaldte »pest over Europa«. Københavns Byret frifandt imidlertid Hornbech, hvilket måske ikke er så underligt ud fra en umiddelbar betragtning - ikke så meget fordi hun ikke har bragt et direkte citat og derfor kan forholde sig friere til Langballes oprindelige udtalelse, men fordi konsekvensen af Langballes udsagn stort set er den samme, som Hornbech giver udtryk for. Det vender vi tilbage til. Så vidt jeg kan forstå på medieomtalen, gik Langballes kritik af Hornbech heller ikke alene på, om han skulle have talt om muslimer eller islam som »pest«, men også om, hvorvidt hans dæmonisering i almindelighed går på religionen eller på muslimerne. Her følger tre citater, som imidertid viser, hvor umuligt det er at opretholde en skelnen imellem, hvornår Langballe retter sin polemik/propaganda direkte mod muslimer, og hvornår den er rettet mod islam: Jesper Langballe: »Jeg har som udgangspunkt, og det har vi vel alle sammen, ment, at det egentlig bør være frivilligt, hvordan man vil gå klædt, men med tørklædet er der jo tale om en beklædning, som har en så voldsomt stærk symbolværdi, at man kan sige, at det svarer til, at en rocker går med et hagekors malet på ryggen, for det første, fordi det er kvindeundertrykkende, for det andet, fordi tørklædet er et klart signal om, at man vil have indført sharia-lovgivningen her til lands, og for det tredje, fordi der ingen tvivl er om, at det er en stærk barriere for en integration på arbejdsmarkedet og andre steder.« (Folketinget, 4.11.2005). Muslimske kvinder med tørklæde = hagekors på ryggen: Er det muslimer eller islam, der dæmoniseres? Det er absurd at skelne. Ifølge Danmarks Radio mener Jesper Langballe, at det er på tide at indføre forskelsbehandling mellem etniske grupper, og vil opsige konventionerne, hvis de står i vejen for en frasortering af flygtninge og indvandrere med specifik entisk baggrund: »Vi ved, at problemet ligger i de muslimske grupper, som kommer fra Mellemøsten, og at de andre indvandrergrupper er uskadelige. Så hvis Danmark ikke totalt skal lukke sig inde, så er vi nødt til at skelne mellem etniske og religiøse grupper - ja, jeg mener faktisk slet og ret muslimer fra alle lande og ikke blot i Mellemøsten.« (Dr.dk, 4.12.2005). Her er det utvivlsomt muslimer som sådan, der modstilles alle andre »uskadelige« indvandrergrupper. »Nu er loven [blasfemiparagraffen] imidlertid pludselig blevet højaktuel, efter at muslimer har sagsøgt Danmarks Radio og TV 2 for at krænke deres religiøse følelser ved at vise Theo van Goghs film 'Submission' – et gribende kunstværk og et forpint nødskrig fra en kvinde, Ayaan Hirsi Ali, der er slæbt gennem omskæring, fornedrelser, tvangsægteskab, indespærring og voldtægt i en forholdsvis normal mus­limsk familie. Hvis ikke hun skulle have ret til at bruge den vestlige verdens ytringsfri­hed, hvem skulle egentlig så? Det er religionskritik fra dybet af en lemlæstet sjæl.« ( Folketinget, 17.12.2004). Sidstnævnte er fra bemærkningerne til et lovforslag, som Langballe og andre fra DF har fremsat (om at ophæve blasfemiparagraffen). Her bliver »omskæring, fornedrelser, tvangsægteskab, indespærreng og voldtægt« ikke alene relateret til Ayaan Hirsi Alis specifikke historie, men ligefrem gjort til noget, der kan foregå i »en forholdsvis normal muslimsk familie«. Det korte af det lange er, at Langballe i flere tilfælde afgjort dæmoniserer muslimer såvel som islam, og at det endvidere følger af Langballes påstand om islam som pest, at enhver muslim derved bliver »smittebærer« af denne pest - alene af den grund er der ingen afgørende afstand mellem indholdet i Hornbechs citat og implikationerne af Langballes udtalelse. Som regel forsvarer Langballe sin udtalelse med, at Hartvig Frisch også kaldte nazismen for »pest« - som om det bliver mindre propagandistisk at gøre alle muslimer til smittebærere af en trussel af nazistisk art end af en sygdom som pest. Kendsgerningen er da også, at et af nazisternes yndede propaganda-udtryk om jøderne og jødedommen netop var »pest«, hvorfor der ikke er noget odiøst i at fokusere ekstraordinært på udsagn af så dehumaniserende karakter i dag. Jeg har bl.a. skrevet herom i essayet »Antisemitiske og antimuslimske propaganda-mekanismer«: