Statsminister Lars Løkke Rasmussen proklamerede under sin første åbningstale i Folketinget, at familier til unge mellem 15 og 17 år skal have frataget børnechecken, hvis de unge ikke er under uddannelse, i arbejde eller i gang med en "anden aktivitet" (hvad dét så betyder, for hvad er vel ikke en eller anden form for "aktivitet" - coma?). Der er tale om et overformynderisk tiltag, hvor myndighederne griber ind og agerer statsopdrager med pisk - uden effekt, som formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, konstaterer: "Jeg synes, det er en rigtig, rigtig dårlig idé, fordi det hjælper ikke børnene. Hele humlen er, at når 15- til 17-årige ikke er i gang med en uddannelse, så har det intet at gøre med, om familien får børnepengene eller ej. Det vil sige, at man bruger et instrument, som ikke hjælper børnene." ( JP.dk, 6.10.2009). Det risikerer blot at sætte socialt marginaliserede familier under maksimalt pres, for hvor det selvfølgelig kan være katastrofalt for en fattig familie at miste børnechecken, er det ligegyldigt for den velhavende. Men hvis en ressourcesvag familie i forvejen ikke kan få en 16-årig i job eller uddannelse, kan der være et utal af grunde, og det er selvfølgelig langtfra givet, at økonomisk tvang vil eller kan tvinge forældrene til at tvinge den unge. Forslaget er udtryk for samme platte populisme som DF's fængsling af børn, der blot øger sandsynligheden for at fastholde unge fængslede i en kriminel løbebane. Så godt som samtlige eksperter er enige om, at det er idioti at sænke den kriminelle lavalder. Men børn skal i fængsel, for det har Dansk Folkeparti sagt, og Dansk Folkeparti får det, som de vil, på de symbolpolitiske områder, så de til gengæld artigt freder skandaleramte ministre og automatisk stemmer for det meste af regeringens politik. Det er dealen. Så er det selvfølgelig en ligegyldig bagatel, at det ikke virker i forhold til at bekæmpe kriminalitet, og at det er kontraproduktivt i forhold til at få børn ud af kriminalitet. Dét er kendsgerningerne, men Dansk Folkeparti har brug for en symbolsk sejr, regeringen har brug for sit flertal, og populisme i sin mest stupide form er selvfølgelig den letteste vej. Igen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview