De seneste dage har budt på to vidt forskellige eksempler på tiltrængt mediekritik, der på den ene side handler om mediers ukritiske følgagtighed over for magthavere og på den anden om mediers tendens til medløberi i syndebukkefremstilling - det gælder i forhold til: 1) Den amerikanske regerings løgnagtighed, 2) Det udbredte islamhysteri i Danmark. 1) Den amerikanske regerings løgnagtighed: De to uafhængige amerikanske organisationer, Center for Public Integrity og Fund for Independence in Journalism, har dokumenteret, at George Bush og den amerikanske regering udtalte sig ukorrekt intet mindre end 935 (nihundredeogfemogtredive) gange i taler, briefinger og interview forbindelse med iscenesættelsen af Irak-krigen (fra september 2001 til marts 2003). Udtalelserne »var en del af en organiseret kampagne som effektivt opildnede den offentlige mening og ledte nationen i krig under klart falske forudsætninger« (jf. Politiken.dk, 23.1.2008) - og i vidt omfang blev løgnene ukritisk gengivet af medierne. En lignende optælling af Danmarks statsministers og udenrigsministers manipulation med krigsgrundlaget ville være interessant. Til gengæld har de danske medier været rimeligt magtkritiske i denne sag - om end kritikken først tiltog henad vejen, og siden nærmest er glemt igen. 2) Det udbredte islamhysteri i Danmark En undersøgelse af holdningen til islam og Vesten af World Economic Forum (WEF) viser, at Danmark har Vestens mest negative pressedækning af muslimske lande og muslimer generelt. Dermed nærmer vi os de muslimske landes negative fremstilling af Vesten - forskellen er naturligvis den, at Danmark er et retssamfund med en fra staten og politikerne 100 procent fri presse, hvilket gælder pressen i de færreste muslimske lande. Så meget desto mere er det pinligt for den del af dansk presse, som i overdreven grad vinkler og perspektiverer sager om muslimer i negativ retning (f.eks. indirekte gør kriminalitet indvandrer-betinget eller religiøst signifikant, mens man ser stort på sociale forholds indvirkning på høje kriminalitetsmønstre), hvilket utvivlsomt er en del af grunden til, at danskere generelt er Vestens mest frygtsomme folk over for islam. Her nogle få eksempler på danske mediers generelle proportionsforvrængning, hvad angår indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed: > Danske racister går med knive (om medieforvrængning) > Hyklerisk ligegyldighed over for racistiske mord > TV2, Triple A - og filmen Crash > Terrorismens danmarkshistorie I en kommentar til ovennævnte undersøgelse skriver tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen på sin blog i Berlingske Tidende: