Det har vakt bestyrtelse fra næsten alle politiske sider, at auktionshuset Lauritz.com ikke vil sælge en akvarel af Kurt Westergaard. Administrerende direktør Mette Rode Sundstrøm har forklaret beslutningen på denne måde: »Vi mener, at man bør skabe ro omkring Kurt Westergaard, i stedet for at grave grøfterne dybere. Et salg hos os vil skabe endnu mere uro. Vi er gentagne gange blevet tilbudt at sælge Muhammed-tegningerne, hvilket vi hver gang har takket nej til.« ( Ritzau, 19.1.2010). Nu er sagen jo den, at der ikke er tale om den famøse propagandakarikatur af profeten Muhammed, men altså en tilsyneladende upolitisk akvarel, som TV2's seere skulle kunne byde på i en indsamling til fordel for ofrene for jordskælvet i Haiti. Men det anfægter ikke auktionshusets direktør, der uddyber: »Nu er vi blevet tilbudt at sælge en anden Kurt Westergaard-tegning, hvilket vi nøje har overvejet, og valgt at takke pænt nej til. Med først Danmark og nu Kurt Westergaard som terrormål, kan vi ikke overskue konsekvenserne af et salg. Når vi ikke kan overskue konsekvenserne af et salg, kan vi heller ikke i dette tilfælde lave en risikobedømmelse - for eksempel for vores medarbejdere.« Der er ifølge direktøren tale om en almindelig tommelfingerregel: »Typisk takker vi nej, hvis en vare har et stærkt politisk eller religiøst budskab, som vi enten bare ikke kan tilslutte os, eller som vi mener kan virke unødigt stødende, eller som vi vurderer igangsætter en debat, vi ikke personligt ønsker at være meningsdanner i.« SF og DF kappes lidt om, hvem der hurtigst og skarpest kan tage afstand, og hvem der kan hjælpe med at sælge akvarellen fra deres partis hjemmeside - her er en vindersag, forstås, og det er om at være tidligt på Ritzau, hvis man skal hive den hjem. Men selvfølgelig har auktionshuset deres frihed til at synes og mene (og sælge eller undlade at sælge), hvad de vil, ligesom andre har deres frihed til at kritisere beslutningen - det er jo dét, der ligger i frihedsbegrebet. Frihed til at vælge til og vælge fra. Og det kræver ikke megen eftertanke at gennemskue, at en humanitær indsamling, som skal fokusere på ét og kun ét - hurtig og målrettet nødhjælp til trængte mennesker efter en af nyere tids allerstørste naturkatastrofer - meget let afspores som en 'afstemning' for og imod Westergaard, som selvsagt er 100 procent irrelevant i denne sammenhæng. Desværre har Lauritz.com jo også medvirket til, at indsamlingen nu i alle tilfælde let kommer til at stå i karikaturkrisens lys - men valget/fravalget kunne næsten kun ende med at skabe problemer. Alligevel synes jeg dog, at auktionshuset overreagerer og havde hellere set, at deres pragmatiske overvejelser var faldet anderledes ud. Jeg synes sågar, at det er lidt synd for Kurt Westergaard, at han ikke bliver en del af en indsamling, der har så ligefremt et humanitært og nødvendigt formål. Jeg kan selvfølgelig ikke tro andet, end at det er et oprigtigt ønske fra Westergaards side, at lade lidt af hans store 'berømmelse/berygtelse' smitte anderledes positivt af på en humanitær sag end den negative konfrontatoriske og dæmoniserende kurs, han er blevet indskrevet (og har indtegnet sig selv) i. Her var jo chancen for at sætte et beskedent fingeraftryk i en helt anden retning, og jeg kan vanskeligt forestille mig, at en akvarel uden tilknytning til karikaturkrisen kunne udgøre nogen forøget risiko for auktionshuset. Det er naturligvis en smule letkøbte points, når auktionshuset Bruun Rasmussen til gengæld går ud og proklamerer, at man her gerne vil sælge den upolitiske akvarel til fordel for jordskælvsofrene. Omvendt kan jeg kun være helt enig i den nøgterne og meget præcise afvejning fra salgs- og vurderingsdirektør Peter Christmas-Møller (der f.eks. har afvist at sælge Westergaards Muhammed-karikatur): »Vi vil ikke kommercialisere et religiøst budskab, som er anstødeligt for en stor del af verdens befolkning. Det har ikke noget at gøre med ytringsfriheden, men det har denne sag, fordi akvarellen ikke er anstødelig, og vi ikke kan gå ind og vurdere, om kunstnerne har den rette baggrund til at lave og sælge deres kunst.« ( Ritzau, 19.1.2010).