Jyllands-Posten skriver, at verdens regenskove hvert år ryddes med et areal, der svarer til to gange Danmarks størrelse, og at afbrændingen af træerne svarer til en femtedel af den samlede årlige CO2-emission. Udover vandaliseringen og tilintetgørelsen af unikke naturområder og den omfattende udryddelse af dyrearter sideløbende hermed, er der altså også andre gode grunde til at sætte ind mod denne naturtragedie - hvorfor det tillige bliver et fokusområde ved det kommende klimatopmøde i København 2009. Christian Pilegaard Hansen, der er international koordinator ved Skov & Landskab, Københavns Universitet, udtaler: »Regnskovene har været der i millioner af år, og der er bundet mere kulstof end i de kendte oliereserver. Når skovene ryddes og brændes af, frigøres det som CO2 ikke blot fra træet, men også fra den jord, som de gror i. Jorden kan brænde i uger og måneder. (...) Skovområderne er typisk ejet af staten, som giver private firmaer koncession til rydningen. Da det er en givtig forretning, er mange regeringsembedsmænd og politikere tit selv involveret. Udfordringen for de rige lande er at finde et betalingssystem, så pengene når ud til befolkningen, og et kontrolsystem som sikrer, at skove ikke bliver ryddet alligevel. Det sidste kan f.eks. ske ved satellitovervågning.« (Jyllands-Posten, 6.5.2008). Med den hastighed, regnskovene forsvinder, er det vanskeligt at bevare optimismen - her en tidligere tragikomisk billedkommentar fra WWF til udviklingen (eller rettere afviklingen):