0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sætter Røde Kors profit over asylbørns tarv?

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken afslører i dag, hvorledes Røde Kors fastholder asylbørn unødigt på asylcentrene i skoletiden, selv om mange flere kunne tilbringe skoletiden i normale folkeskoler frem for på interne skoler. Systemet er indrettet på en sådan måde, at Røde Kors skal betale pr. barn, der anbringes i folkeskolen, hvilket i og for sig er penge ud af organisationens kasse:



Dilemmaet lyder i og for sig reelt: Eftersom der uundgåeligt vil være børn, som ikke er klar til en almindelig folkeskole, skal der være undervisning på asylcentrene i et eller andet omfang, men hvis rigtig mange andre asylbørn tages ud af asylskolerne, eroderes det økonomiske grundlag og dermed kvaliteten af undervisningen for de asylbørn, der ikke er parate til folksekolen.

Dermed er organisationens økonomi - for ikke at sige profit - imidlertid blevet styrende for asylbørnenes tarv, og det er selvfølgelig uacceptabelt. Det må ganske enkelt være muligt at opretholde en forsvarlig undervisning for de asylbørn, som ikke kan gå i folkeskole endnu, uden at forlænge den unaturligt fastlåste asylcenter-tilværelse for børn, der kan og bør få normaliseret deres tilværelse, hvor som helst det er muligt - f.eks. ved i det mindste at komme regelmæssigt i folkeskole.

Og tallene taler ikke godt for Røde Kors: På det kommunale asylcenter i Brovst går 100 procent af børnene i folkeskole, mens det for Røde Kors' asylcentre i Jelling og på Sjælland kun er hhv. 35 og 31 procent.

Direkte adspurgt, om de børn, som organisationen fastholder i asylskolerne, slet ikke er egnet til at komme i folkeskole, svarer Paul Karoff, der er leder af asylskolen i Lynge: »Det er forkert at sige, at de ikke er egnede. De er alle sammen egnede, men vi skal have processen i gang.«

Røde Kors skal have processen i gang? Til trods for, at børnene ikke er uegnede, og til trods for, at man et andet sted i landet kan sende 100 procent af asylbørnene i folkeskolen.

»Processen« kan imidlertid vise sig at være befordret af netop at komme i folkeskolen, som næstformand for Børnerådet, Ole Kyed, påpeger: »Den grundholdning, at børnene skal ud i samfundet, er rigtig god. For børn er det meget vigtigt, at de hurtigst muligt kommer i gang med almindelige ting som uddannelse i helt almindelige miljøer. Det at være sammen med andre og blive integreret i det omgivende samfund er sundt og godt for børnene. (...) Et almindeligt barn bliver både menneskeligt og fagligt kompetent ved at være ude blandt andre almindelige børn.«

Avisen dokumenterer, at forældre til asylbørnene ofte forgæves har måttet presse på, for at få Røde Kors til at sende deres børn i folkeskolen, en iransk mor til pigen Hirad kan f.eks. berette: »Røde Kors sagde, at hvis Hirad kom i skole, så ville alle andre også have deres børn i folkeskole.«

Selvfølgelig skal hvert eneste asylbarn, der er i stand til det, ud af centrene i videst muligt omfang, og det er pinligt for Røde Kors overhovedet at acceptere dette forhold som et 'dilemma'. Organisationens økonomi kan ikke være så stram, at den er tvunget til at fastholde asylbørn i asylskoler ud over det strengt nødvendige, og at udelukke op til 70 procent af asylbørnene fra almindelig folkeskoleundervisning (og ofte - som avisen dokumenterer - under forældrenes protest) - grænser i bedste fald til respektløshed over for børnenes tarv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere