0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk Folkepartis små genistreger

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk Folkeparti har begået endnu en annoncekampagne, dennegang vendt mod EF-domstolen. Annoncen viser en arrogant dommer iført kappe med EU-farver og -stjerner, og overskrifterne lyder: "Hvem bestemmer i Danmark? EF-domstolen eller danskerne?" Nederst følger det slogan, som partiet har stjålet fra den afdøde sangerinde, Natasja: "Gi' os Danmark tilbage."

Bemærk at denne annonce 1) ikke mistænkeliggør et befolkningsmindretal og 2) ikke i tilnærmelsesvis samme grad afbilder en fiktiv situation (men tekstmæssigt forenkler), sådan som det var tilfældet med den berømte og berygtede annonce-kampagne, hvoraf én viste Justita iført burka og en anden afbildede en kvindelig dommer iført burka, henholdsvis med overskrifterne: "Allah er lige for loven" og "Thi kendes for ret: Underkastelse".

Begge annonce-kampagner er små genistreger, der blot er enkelte eksempler på, hvor gennemtænkt Dansk Folkeparti formår at sætte dagsordenen i dansk politik - og hvor (i bedste fald) passivt de fleste øvrige partier ser til. Burka-annoncerne var naturligvis skinbarlig fup - ingen dommer vil nogen sinde være iført burka - og dertil propganda i værste stil, og for en gangs skyld blev parallellerne til nazisternes antisemitiske propaganda bemærket enkelte gange i debatten.

Det betyder imidlertid ikke, at det ikke var en genistreg. Alt, der fremmer Dansk Folkpartis synspunkter, er naturligvis en fordel for partiet, der sagtens kan tåle hård kritik fra modstanderne og blød kritik fra regeringskammeraterne. Og eftersom det store flertal i pressekorpset og blandt politikerne fuldstændig har glemt - eller ikke aner noget som helst om - hvilke propagandavirkemidler, nazisterne anvendte i 1920'erne og 1930'erne i form af generaliserende dæmoniserende billeder og tekster om jøder, er ikke alene Dansk Folkeparti ved at besvime af forargelse, når parallellen dokumenteres, men pressen er i bedste fald fuldkommen desorienteret og i det store hele fuldstændig tavs herom.

For det gør man jo ikke. Man sammenligner ikke Dansk Folkepartis virkemidler med nazisternes, selv om der er oplagte paralleller. Så bliver man skudt i skoene, at man skulle kalde Dansk Folkeparti og dets politikere for "nazister", hvilket selvfølgelig ville være noget vrøvl, og hvilket på ingen måde impliceres af dét uomtvistelige faktum, at partiet afgjort betjener sig af nazistiske paralleller i sin propaganda.

Derfor var burka-annoncerne små genistreger, fordi pressen ikke for alvor turde drage (og bore i) de historiske fortilfælde - og fordi Dansk Folkeparti kunne tage dette for givet på forhånd.

Også de nye annoncer er små genistreger. Atter er partiet i offensiven, og atter styrer man selv de emner og frem for alt de vinkler, der skal dominere debatten - og de fleste medier følger trop uden at tænke nærmere over det længere. De nye annoncer er genistreger, fordi de forenkler, fortegner og reducerer en problematik, som handler om Dansk Folkepartis og regeringens surrealistiske undertrykkelse af menneskers ret til at bo i Danmark med en udenlandsk ægtefælle, til at være et spørgsmål om "danskerne" kontra "EF-domstolen" - og selvfølgelig fordi de i deres enkle kommunikationsform sætter et ikonisk billede på en udbredt og nagende skepsis over for EU i almindelighed.

EF-domstolens og EU-systemets implikationer for dansk politik er imidlertid en meget mere principiel og videre diskussion, som symptomatisk nok kun bliver ført i dét lys, der handler om udlændingepolitiske stramninger, hvor det med vanlig iver er lykkedes Dansk Folkeparti at sætte dagsordenen og få den fremstillet som noget i retning af:

DanskerNES udlændingepolitiske STRAMNINGER versus EU's udlændingepolitiske LADEPORT.

Den altafgørende problematik for de mennesker, der kommer i klemme i denne sammenhæng, men som fuldkommen er ved at drukne i hovedparten af de øvrige politikeres og mediers medløberi, er:

Danske borgeres ret til at gifte og bosætte sig med en ægtefælle af eget valg i Danmark KONTRA Dansk Folkepartis tvangsfordrivelse af danskere og deres udenlandske ægtefæller til udlandet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere