0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringens omsiggribende kontrol og klientgørelse

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet påpeger på baggrund af en FTF-undersøgelse af indberetnings- og kontrolkrav til offentligt ansatte: »Regeringen har givet bureaukratiet fuldstændig friløb, og det har nu taget overhånd i en grad, så det bør stoppes. Det medfører et kolossalt samfundsmæssigt spild, og bureaukratiet indeholder et enormt paradoks: Hovedfilosofien er, at den offentligt ansatte - helt ned til manden på gulvet - skal dokumentere en effekt af sit arbejde. Det eneste sted, hvor den filosofi og det krav ikke gælder, er hos dem, der sætter alt dette i gang. De kan ikke dokumentere, at det har en positiv effekt.« (Jyllands-Posten, 3.6.2007).

84 procent af offentligt ansatte ledere mener, at regeringens krav til kontrol, indberetning, registrering og dokumentation går ud over den offentlige service for både skoleelever, plejehjemsbeboere, daginstitutionsbørn osv.

Et andet aspekt af bureaukratiseringstenensen, som Mouritzen ikke kommer ind på – eller som Jyllands-Posten ikke berører – er, hvad denne kontrolmani betyder for de kontrollerede. Ét er det kritisable i, at offentligt ansatte har fået mindre tid til at udøve deres hverv, fordi de skal indberette og registrere i ét væk, noget andet den klientgørelse og umyndiggørelse dette også fører med sig over for en række berørte borgere.

Her tænker jeg ikke blot på den almindelige bureaukratisering i samfundet som et hele, men først og fremmest på de mennesker, for hvem eksistensniveauet og den almindelige menneskelige anstændighed og integritet systematisk undergraves – ikke mindst arbejdsløse.

Kontrolkrav fra elektroniske CV’er til kontrolmøder og 'kurser' i at skrive jobansøgninger osv., hvor selv forglemmelser kan få dramatiske straffe-konsekvenser for marginale eksistensers i forvejen trængte økonomi, forpester livet for mange arbejdsløse i stedet for hjælpe dem - og har ingen som helst nævneværdig effekt på at skabe reelle forbedringer for de berørtes situation.

Så længe den ’filosofi’ hersker, at en arbejdsløs skal stå til rådighed for aktiveringsmarkedet på særligt ugunstige vilkår (f.eks. aktivering til langt under mindstelønnen, uden almindelige rettigheder som på det 'rigtige' arbejdsmarked), opererer man med kunstige »jobs« til stor gavn for en række private virksomheder, der behændigt kan omgås overenskomstmæssige krav, og hvor ofte reelt uarbejdsdygtige mennesker tvinges til at pakke tyggegummi, fuglefrø o.lign. på en af de utallige »aktiveringsfabrikker«.

Det er et ekstra problematisk aspekt af de bureaukratiske og disciplinerende kontrolkrav, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen tvinger uarbejdsdygtige mennesker til at påtage sig et hvilket som helst arbejde bare for at efterleve en rigid arbejdsmoral. Det så vi f.eks., da visse gratisaviser brokkede sig over ikke at kunne finde avisuddelere, hvorefter beskæftigelsesministeren naturligvis straks tog affære: 'Enhver' i arbejdsløshedskøen kunne vel dele aviser ud - og hvis ikke var det bare væk med kontantjælpen!

Som formand og næstformand i Dansk Sociarådgiverforening, Henning Breinholt og Bettina Post imidlertid påpegede, er skruen strammet så voldsomt, at tvangsarbejdsmoralen slet ikke står mål med virkeligheden, hvad angår mange langvarige arbejdsløse: »Det er rigtigt, at de kvalifikationer, der kræves for at være avisbud, ikke er formuleret i læseplanerne på landets uddannelsesinstitutioner. Men ser vi nærmere på, hvilke kompetencer der kræves, er der dog samlet set tale om kvalifikationer, som de færreste langvarige modtagere af kontanthjælp kan mønstre: Man skal møde på arbejde om natten og sove om dagen (der røg de enlige forsørgere), man skal løfte mange kilo (der røg alle dem med kroniske rygproblemer, piskesmæld, hypermobile led o.l.), man skal løbe op og ned ad trapper i timevis (der røg dem med gigt og andre problemer i knæ og hofter), man skal være i rimelig god fysisk form (der røg misbrugerne), og så skal man være mødestabil (der røg dem med svære psykiske problemer og de hjemløse). Hvis vi taler fuldtidsbeskæftigelse, skal man desuden kunne levere omkring 900 aviser på en arbejdsdag, fordi der er tale om akkordarbejde (der røg resten, for det svarer angiveligt til, at man skal kunne løbe en maraton – dagligt).« (Information, 3.10.2006).

Overdreven disciplinering og kontrol rammer ikke alene de offentligt ansatte og de mennesker, de skal 'servicere', men er også en kilde til en meningsløs ødelæggelse af tilværelsen for mange, som står uden for arbejdsmarkedet – men som tvinges ind på aktiveringsmarkedet på helt uacceptable vilkår.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere