Alt tyder på, at Politiets Efterretningstjeneste har forpurret planlægningen af et islamistisk motiveret terrorangreb i Danmark, og retten har takseret de to tiltalte i Glasvej-sagen til syv og tolv års fængsel. Under præsentationen af dommen i TV2 Nyhederne blev der lagt vægt på, at erfaringerne fra tidligere sager tydeliggør vanskelighederne ved at dømme formodede terrorister, fordi - som det hed - bevismaterialet nu skulle være "rigtig godt i stand" og besidde "stor, stor tyngde". Det er noget tendentiøst sludder, som kun sender det signal, at manglende domfældelser hviler på urimelige beviskrav, i stedet for at konstatere, at frifindelser i et retssystem betyder, at tiltalte er uskyldige. Hvis ikke der er tilstrækkeligt bevismateriale til en domfældelse, er den tiltalte juridisk uskyldig, og at være juridisk uskyldig er at være uskyldig i et retssamfund. Sådan er dét. Det er nu engang blandt retssamfunds altafgørende grundpiller, at man er uskyldig, indtil andet er bevist. Naturligvis kan det til tider være vanskeligere at bevise planlagte forbrydelser end udførte forbrydelser, men det er nu engang vilkårene. Et retssamfund gør det lidt mere krævende og udfordrende at være ordensmagt og anklagemyndighed, end det er tilfældet i et totalitært diktatur, hvor man hellere dømmer og fængsler for mange end for få - men det er prisen for et retssamfund. Og også den nylige domfældelse demonstrerer jo med al tydelighed, at det naturligvis ikke er umuligt at bevise planlægning af terror, hvis der finder en planlægning sted. Heldigvis er endnu intet islamistisk terrorangreb blevet gennemført i Danmark, mens andre terroraktioner er lykkedes, især i begyndelsen af 1990'erne, hvor man blot ikke kaldte politisk motiverede brand- og bombeattentater mod f.eks. moskeer og indvandrerklubber m.m. for 'terror' (jf. Terrorismens Danmarkshistorie). I dag udgør militante islamister en terrortrussel i Vesten, men med få undtagelser har det trods alt vist sig næsten umuligt at gennemføre sådanne terroraktioner. Faktisk kan det at blive offer for væbnet kriminalitet let konkurrere med den marginale risikozone, som er relateret til islamistisk terror i Vesten, og risikoen for at lide døden i tilfældige bilulykker er mange mange gange større - terror indebærer næppe en større risiko end lynnedslag for den enkelte borger i Vesten. Det skal med i betragtningen, inden panikken breder sig - men det er indlysende nok ingen formildende eller retfærdiggørende omstændighed omkring planlægningen og udførelsen af vilkårlig vold og drab mod tilfældige civile. Det er i alle tilfælde et udtryk for den dybeste foragt for det enkelte individ at dræbe i flæng, og hvor det er motiveret af - eller led i en kamp for - benhård totalitarisme i slægt med Talebans rædselsregime, er det om muligt endnu værre.