Stik imod forventningen fra pessimister og modstandere blev seneste udkast til Durban 2's sluterklæring vedtaget - og til trods for en række skarpe konference-udfald mod Israel, som dog tilsyneladende ikke antog de konspiratoriske og proportionsforvrængende dimensioner som Ahmadinejads berygtede tale (i hvert fald udeblev yderligere udvandring), men understregede den uacceptable, brutaliserende og diskriminerende fremfærd, som Israel anvender over for palæstinenserne (en kritik, der selvfølgelig er på sin plads netop på en konference som denne). Når dét er sagt, er der selvfølgelig heller ingen grund til at lægge skjule på det faktum, at sluterklæringen, der jo formelt indeholder en række forbilledlige humanistiske formuleringer, i sidste ende mest må anses for signalpolitik, og i høj grad understreger en række af de deltagende landes pinagtige hykleri. Jeg tænker her selvfølgelig i høj grad på en række mellemøstlige dikaturer, som står i kontrast til ordlyden af eller ånden i flere af de principper, der er blevet vedtaget – her f.eks. nogle centrale paragraffer fra første sektion:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Efter en pause skiftede dommeren mening i sag mod dansk vaccineforsker
-
»Der er jo ikke blåt flertal med Moderaterne længere«
-
Frustration i JD Vances hjemby: »Vance er dum. Donald Trump er endnu dummere«
-
JD Vance var nok den eneste, der ikke grinte af hendes joke
-
Åbne altaner i 120 meters højde? God fornøjelse og husk sikkerhedslinen
-
Politiken mener: Nationen betaler nu prisen for Løkkes egoisme
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























