I januar 2010 krævede Venstre Kaare R. Skou fyret, og TV2's nyhedschef Michael Dyrby sendte ham på ufrivillig ferie, fordi han kunne finde på noget så groft som at hævde, at det var en kilde i Forsvarsministeriet, der i 2007 stod bag lækagen om jægersoldaternes hemmelige mission i Irak. I dag raser Venstre så over, at kulturminister Uffe Elbæk kan finde på at melde ud, at TV2's bestyrelse bør tage sagen op, efter at alt tyder på, at nyhedschef Dyrby har medvirket til at fjerne fokus fra Forsvarsministeriet og i stedet kaste mistanken på Udenrigspolitisk Næven,velvidende at TV2's kilde kom fra Forsvarsministeriet ... Lad os lige spole tilbage til januar 2010: Flere daværende og tidligere TV2-ansatte havde anonymt givet udtryk for, at lækagen stammede fra Forsvarsministeriet, og det bekræftede Kaare R. Skou så, hvorefter Venstres politiske ordfører Peter Christensen krævede ham fyret: »Jeg synes, at måden, som Kaare R. Skou har valgt at agere på i den her sag, er enormt grænseoverskridende. Jeg forstår ikke, hvis det ikke skaber debat blandt journalister om, hvordan man kan tillade sig at arbejde. Og jeg forstår slet ikke, hvis TV 2 kan have sådan en mand ansat.« (Politiken.dk, 29.1.2010). Nej, vel? Hvordan ansætte en journalist, der tillader sig at have en mening om baggrunden for en politisk skandale om bevidst magtmisbrug, der kunne have implikationer for Venstre, eftersom der var en Venstre-mand i Forsvarsministeriet? Venstre må selvfølgelig kræve en sådan journalist fyret, ikke sandt? TV2's nyhedschef Michael Dyrby sendte som nævnt Skou på ufrivillig ferie, mens han påstod, at Skou slet ikke kunne vide, hvem kilden var, selv om Skou var med til at dække historien i 2007 - og selv om Dyrby vidste, at Skou havde ramt plet. Dyrby instruerede sågar TV2's medarbejdere om, at Per Stig Møller udmærket kunne have ret i, at lækagen stammede fra Udenrigspolitisk Nævn - igen: velvidende at TV2's kilde var fra Forsvarsministeriet. Længere er den ikke - og det har Dyrby som en anden spindoktor og levebrødspolitiker forsøgt at tale udenom lige siden. Derfor er det helt oplagt, at kulturminister Uffe Elbæk udtaler: »Jeg synes, det ville være meget naturligt, at det er et punkt på et kommende bestyrelsesmøde i TV2.« Men nu raser Liberal Alliance og Venstre så over, at kulturminister Uffe Elbæk kan finde på at melde sådan ud. »Der er noget, der hedder armslængde i dansk mediepolitik, som betyder, at politikerne ikke blander sig i den redaktionelle linje på tv-stationerne,« siger Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby. Ja, selvfølgelig, men her skydes virkelig gråspurve med kanoner, når Elbæk blot har fastslået noget, der i forvejen forhåbentlig er helt indlysende - selvfølgelig bør og skal TV2's bestyrelse tage dette op. Skou blev altså banket på plads af Dyrby, da hans afslørende magtkritiske åbenmundethed var et problem for Venstre, og nu, hvor lokummet brænder under selv samme Michael Dyrby, der har ageret så ualmindelig VK-venligt i hele denne sag, er Venstre på barrikaderne for indirekte at beskytte Dyrby? Selvfølgelig er der behov for selvransagelse på TV2 - og det kan kun gå for langsomt. APROPOS > TV2 som magtens beskyttende hånd
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Han eksploderede på redaktionsmødet. Næste dag var han fyret
-
Skal du betale mindre i skat? Prøv vores beregner og få svaret
-
»Stik imod alt, hvad vi er blevet lovet«: Tidligere P-pladser bliver til udeservering
-
Sidste weekend blev hun lagt urimeligt for had i England. Torsdag tog hun hævn på Northside
-
Efter afstemning om at stoppe Trumps krig i Iran udbrød der jubel i salen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00




























