En af Danmarks absolut største organisationer målt i medlemsantal, og måske den organisation, hvorigennem flet danskere har haft allerstørst indflydelse på, hvordan vores land ser ud, har netop taget hul på valgkampen for det kommende præsidentvalg, der finder sted den 25. marts 2012. Valget er med andre ord væsentligt, om end mildest talt underprioriteret i medierne – hvilket desværre også gælder fokus på organisationen i almindelighed: Danmarks Naturfredningsforening. Tre kandidater stiller op: den nuværende præsident, biologen Ella Maria Bisschop-Larsen, den nuværende vicepræsident, zoologen Poul Hald-Mortensen, og biologen Michael Stoltze, der er forfatter og tidligere har været medlem af foreningens Forretningsudvalg. LÆS: VALGKAMPEN I DN Og det er ingen overdrivelse, at foreningen, der sidste år rundede sit 100-års jubilæum, har haft afgørende betydning (om end ikke tilstrækkelig betydning) for, hvordan landet rent faktisk ser ud – ikke mindst i de fem procent af landets areal, der i dag er fredet. Eller som jeg påpegede i mit essay til foreningens jubilæum:

»Havde det ikke været for Danmarks Naturfredningsforenings initiativ eller opbakning, er det således ikke givet, at vi i dag kunne nyde Møns Klint, Råbjerg Mile, Svanninge Bakker, Jægerspris Nordskov, Maribosøerne, Æbelø, Rebild Bakker, De Himmerlandske Heder og talrige andre danske naturområder. Når alt kommer til alt, er denne bedrift måske af større identitetskabende betydning for den fælles 'danskhed', end noget politisk parti eller nogen værdipolitisk agenda nogen sinde har opnået.« (Politiken, 21.4.2012). LÆS: 100 ÅRS NATURKAMP Så meget desto mere, er det synd, at organisationen, der i sine velmagtsdage i 1980'erne havde over 260.000 medlemmer og i dag fortsat er en kæmpe med sine ca. 140.000 medlemmer, nyder så begrænset medieopmærksomhed. Heldigvis findes der smukke eksempler på naturgenopretning og mange naturperler, der er blevet fredet, men generelt er naturen fragmenteret og parcelleret i dramatisk grad med faretruende nedgang i biodiversiteten (den biologiske mangfoldighed – eller mere direkte 'oversat': livets forskellighed): »I 2008 blev storken erklæret uddød i Danmark, og ifølge den seneste opdatering af den danske rødliste er ca. hver fjerde af de undersøgte arter truet. I halvdelen af landets åer, i to tredjedele af vore søer og i næsten 90 procent af vore kyster og fjorde er vandkvaliteten for dårlig. Havbundens dyre- og planteliv langs kysterne forsvinder med katastrofal hastighed, og alene fra 1994 til 2007 er antallet af arter mere end halveret. Biodiversiteten svinder ind år for år, og på en skala fra 1 til 100 scorer Danmark nu kun 14, hvilket er betydeligt under det europæiske gennemsnit på 35 og langt, langt under foregangslandet Sverige, der ligger på 58.« (Rune Engelbreth Larsen: Velkomst til Wilhjelm-konferencen 2010). LÆS: SKAAN OS, PLOVMAND Naturen er vigtig, ikke kun for sin 'egen' skyld, men selvfølgelig fordi vi i sidste ende alle er en del af samme kredsløb, hvor natur og kultur (især i Danmark) er uløseligt forbundet – og fordi en rig natur er rig på oplevelsesværdi. Desuden har de miljøøkonomiske vismænd i deres seneste rapport anbefalet en meget mere målrettet indsats for at forbedre biodiversiteten.