Har lønmodtagere lov til at ytre sig kritisk om forholdene på deres arbejdsplads i private SMS'er? Selvfølgelig, skulle man mene. Men hvis man er kranfører på Aarhus Havn, kan man åbenbart bortvises, hvis arbejdsgiveren vælger at tjekke ens private tekstbeskeder og finder, at de rummer kritisabelt indhold. Ja, det er en Aarhus-historie, men det er forbløffende nok en sand historie. Frants B. Rasmussen, der var sikkerhedsrepræsentant for havnens kranførere, havde ligesom sine kolleger fået udleveret en mobiltelefon af sin arbejdsgiver uden nogen klausuler – han kunne med andre ord benytte den til hvad som helst, herunder private samtaler og SMS'er. Da mobiltelefonen imidlertid skulle ombyttes, valgte havnedirektør Bjarne Mathiesen uden videre at aflæse telefonens ca. 1.000 tekstbeskeder, hvoriblandt der ikke alene var korrespondance med private venner, familie og bekendte, men også med adskillige arbejdskolleger om fortrolige forhold, herunder sygefravær og drøftelser af de omfattende arbejdsmiljøproblemer på haven. Havnedirektøren anfører som grundlag for bortvisningen bl.a., at tekstbeskederne afslører en »medarbejderkultur«, der er »meget afvigende fra den virksomhedskultur, som vi ønsker fremmet ved Aarhus Havn«. På baggrund af aflæsningen af de pågældende SMS'er er tre kranførere således bortvist: Frants B. Rasmussen, Kai Villadsen og endnu en sikkerhedsrepræsentant, Keld Sørensen. Formand for Aarhus Havns bestyrelse er kommunens socialdemokratiske borgmester, Jacob Bundsgaard, der overraskende nok bakker havnedirektørens indgreb op. Borgmesteren bemærker i et notat om sagen den 12.12.2012, at der de seneste måneder har været store problemer på havnen, og han kæder SMS-aflæsningen sammen med, at byrådsmedlemmer og havnens kunder har modtaget anonyme emails underskrevet 'kranførerne' med - hold fast! - »deres version af forløbet«. Av. Den går ikke ...! Ganske vist er de pågældende kranførere ikke bortvist for noget så formasteligt, som at NOGEN orienterer byens beslutningetagere og havnens samarbejdspartnere om kranførernes »version af forløbet«, men for indholdet af SMS'er til og fra kolleger. Bundsgaard synes dog bevidst om, at fremfærden er lovligt langt ude, for han understreger, at det er »en helt særlig situation«. Dermed bringer den århusianske borgmester sig imidlertid på linje med sin havnedirektør i overtrædelsen af ytringsfriheden ud fra enhver umiddelbar forståelse af denne, al den stund der netop er tale om private meningstilkendegivelser og beskeder. Men mere specifikt er det straffelovens § 263, der er i spil. Ifølge denne kan man straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvis man »uberettiget bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet« (stk. 1). Det virker temmelig oplagt, at dette er tilfældet i denne sag, når man bemærker, at selv POLITIET ikke er berettiget til at ransage mobiltelefoner uden forudgående kendelse fra en domstol. Heller ikke i et så juridisk uspecifikt felt som borgmesterens påstand om »en helt særlig situation«. Skulle en arbejdsgiver med andre ord være mere berettiget end ordensmagten til at gøre sig bekendt med private meddelelser uden en dommers medvirken (meddelelser, hvis lovlighed vel at mærke ikke er blevet betvivlet)? På den baggrund har advokat Bjarne Overmark på vegne af 27 kranførere på Aarhus Havn valgt at politianmelde havnedirektøren og borgmesteren for brud på brevhemmeligheden. Endvidere har samtlige kranførere på havnen understreget, at de ikke kender noget til påstanden om 'mobning' mellem kolleger.
Den bortviste kranfører Keld Sørensen forklarer i et brev om sagen bl.a.:
