Som ny fødevareminister så Dan Jørgensen først ud til at krybe ind under skildpaddeskjoldet og nedtone alt, hvad han hidtil havde kæmpet for. Men måske var det blot for at købe sig lidt mediero, mens han forberedte sit første træk? I hvert fald skal jeg da love for, at han har brudt dødvandet og taget interessekonflikterne ved hornene for at sætte en længe tiltrængt dagsorden: »Vi har meget store velfærdsproblemer i den danske svineproduktion. Det er problemer, som vi af etisk-moralske årsager skal tage mere seriøst end i dag,« fastslår han nu, så det ikke kan misforstås (Politiken, 19.1.2014). Han vil f.eks. ikke acceptere, at 25.000 pattegrise som følge af den hårde danske produktionsmaskine dør og havner i skraldespanden, allerede inden de bliver fire uger. Over for Dan Jørgensen står imidlertid minkavler Martin Merrild, der er formand for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, og han afviser tallet som helt meningsløst: »Det tal giver ikke mening, hvis det ikke sættes i forhold til, hvor mange grise der fødes hver eneste dag. Vi producerer cirka 30 millioner grise i Danmark. Og nogle er dødfødte og andre dør.« (Ritzau, 19.1.2014). Ja, »nogle« er dødfødte og andre dør. Men 25.000 døde pattegrise er godt nok et meget højt tal, Merrild, også i forhold til dine 30 millioner. For hvad du vist ikke gør dig den mindste ulejlighed med at tydeliggøre her, er, at det ene tal henviser til, hvor mange pattegrise der dør HVER DAG, mens dit tal henviser til, hvor mange grise der »produceres« HVERT ÅR. Det sammenlignelige tal i forhold til dine 30 millioner årligt »producerede« grise, er selvfølgelig 9 millioner pattegrise, der dør hvert år. Det er eddermame mange, Merrild! Men dét afficerer dig ikke? Du er mere »ked af, at man lægger den negative tone an«, end af de ni millioner pattegrise, der som følge af hårdtpumpede profithensyn pines ihjel i løbet af deres første fire uger? Over for en sådan hårdhjertethed er det kun så meget desto mere nødvendigt, at Dan Jørgensen skærer problemet ud i pap: »Forestil dig for eksempel, at der døde 25.000 hundehvalpe om dagen i Danmark. Hver dag! Så skal jeg love dig for, at der ville være betydelig mere fokus på sagen.« Ja, forestil dig at vi smed 9 millioner hundehvalpe i skraldespanden hvert år? At vi klippede halerne af dem og kastrerede dem uden bedøvelse og aldrig tog dem udenfor for at blive luftet? Ligesom den konventionelle svineindustri afskærer grisene fra sollys, græs, naturlig adfærd og udfoldelse. Hånden på hjertet, Merrild: Er det ikke uhyggeligt, grænsende til det monstrøse? I landbrugets lobbyorganisation er det imidlertid ikke kun formand Merrild, men også direktør Søren Gade, der er blind og døv over for misforholdene. Gade mener, at der er »høj velfærd« i svineproduktionen. Aha - og hvad er så høj grisevelfærd? Det forklarer Dyrenes Beskyttelse, der bakker op om fødevareministeren i en pressemeddelelse samme dag: »Hver anden so og hvert tredje slagtesvin har mavesår. Alle konventionelle grise får klippet halerne af, selvom det er ulovligt og smertefuldt. Søer fikseres i metalbøjler, så de ikke kan bevæge sig frit, og hver fjerde so er enten selvdød eller bliver aflivet, inden den når slagteriet. Desuden er forbruget af antibiotika enormt.« Værs'go - Gades høje grisevelfærd! Men det er værre endnu, for den enorme danske svineproduktion kræver naturligvis også bjerge af foder, bl.a. i form af astronomiske sojamarker, der med stormskridt bidrager til at rydde regnskoven i Sydamerika. Dermed plages ikke 'bare' danske grise i millionvis, men myriader af klodens sjældne dyr fortrænges som sideeffekt, fastslår Verdensnaturfondens generalsekretær Gitte Seeberg: »Den nye rapport fra WWF slår fast, at problemet med soja, der rydder skov i Sydamerika, er så stort, at danske politikerne og svineproducenter ikke længere kan sidde det overhørigt med god smag i munden.« Der er brug for et foregangsland, der gør noget drastisk for at vende udviklingen. Og nu har vi fået en markant minister, der tør trække en streg i sandet: »Jeg udtrykker mig med vilje ret markant, for så kan du spørge mig igen om to måneder, hvis ikke der er sket noget.« (Politiken, 19.1.2014). Dét er et politisk løfte, der vil noget. Jeg vil så til gengæld gerne love noget den anden vej, Dan: Du bliver spurgt igen om to måneder, hvis ikke der er sket noget. Vi høres ved den 19. marts.