Med overbevisende lethed vandt Conchita Wurst, alias drag-artisten Thomas Neuwirth, melodigrandprix 2014, og mens der blev buhet af russerne, bredte der sig en stemning af begejstring for vesteuropæisk tolerance og frisind over, at ’den skæggede dame’ tilsyneladende kunne vinde befolkningernes hjerter så overbevisende.
I Rusland og Hviderusland var der underskriftsindsamlinger imod hendes deltagelse - i Hviderusland med begrundelsen: »Den populære konkurrence fylder vores børn med liberale europæiske idéer og bliver et arnested for sodomi.« Lige lidt hjalp det - den østrigske aktivist for homoseksuelles og transkønnedes rettigheder sang og sejrede.


























