Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Roald Als

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Miljøministeren kopierer de forkerte i naturdebatten

Kære Eva Kjer, her får du et håndsrækkende budskab: Vandløbene er ikke problemet.

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark har titusindvis kilometer vandløb, hvis tilstand er afgørende for naturens ve og vel både i og omkring vandløbene og langt ud i fjordene og havet. De er desuden en kilde til store dele af befolkningens naturglæde og hundredtusinder af lystfiskeres entusiatiske hobby – men også til nogle landmænds frustrationer, når marker oversvømmes.

For kunne vandløbene ikke transportere det overskydende vand væk meget hurtigere, hvis de graves dybere, og vandplanterne fjernes?

Altså: tilsyneladende modstridende og uforenelige interesser.

Derfor har det vakt berettiget kritik, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen temmelig ensidigt har kopieret Bæredygtigt Landbrug i sit udspil til store dele af kommissoriet til arbejdsgruppen bag de retningslinjer, der kan få afgørende betydning for vandløbenes fremtidige naturtilstand.

Miljøministerens fejl er dog ikke så meget at føre kopi-politik, som det er det og dem, hun har valgt at kopiere. Som vi skal se, kan man nemlig godt gavne både natur og landbrug i denne sag ved at føre kopi-politik – så er det bare ikke Bæredygtigt Landbrug, der skal kopieres.

Italesættelsen af »vedligeholdelse« af vandløb er blevet helt almindelig og ikke landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrugs opfindelse, men lige så misvisende som organisationens navn

Men shitstormen har jo ligesom været der, så her følger i stedet et forsøg på at række ministeren en hjælpende hånd.

Efter at Venstre har overtaget regeringsmagten, og folketingsflertallet er tippet til blå blok, er landbrugsinteresserne rykket ind i Miljøministeriet for fuld kraft. Det er ikke uventet, når man betænker Venstres historiske tilknytning til landbruget, og det er vist heller ikke uset, at et regeringsparti tilgodeser sine egne vælgergrupper og i øvrigt arbejder for at realisere den politik, de er gået til valg på.

Men der er forskel på landbrugsinteresser og landbrugsinteresser. Den største landbrugsorganisation, Landbrug & Fødevarer (L&F), er den tradtionelle interesseorganisation for landbruget, og årene igennem er der ført voldsomme kampe på den naturpolitiske slagmark mellem L&F på den ene side og grønne natur- og miljøorganisationer på den anden.

Alligevel er der også blevet drukket spandevis af kaffe og fundet kompromisser, f.eks. i Natur- og Landbrugskommissionen, der bl.a. bestod af fremtrædende forskere samt en større følgegruppe med repræsentanter fra erhvervsorganisationer og grønne organisationer (herunder bl.a. Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden). Efter et års arbejde offentliggjorde kommissionen i april 2013 en rapport med 44 anbefalinger til konkrete handlinger for at tilgodese både landbrugserhvervet og give et løft til naturen og miljøet.

LÆS MERE

Det er der skrevet og ment meget om, men pointen her er blot, at det i forvejen ikke er let at få enderne til at mødes mellem natur- og miljøinteresser på den ene side og den store paraplyorganisation for landbruget, Landbrug & Fødevarer, på den anden. Men i det aktuelle tilfælde er det ikke paraplyorganisationen, der har været ministerens pennefører, men derimod Bæredygtigt Landbrug, der af mange betragtes som alt for yderligtgående og ufaglig til en konstruktiv dialog på tværs af interesserne.

At et politisk udspil fra en minister for både miljø og fødevarer læner sig så kraftigt op af ét udspil fra én af landbrugets interesseorganisationer, afvejer således ikke de modstridende interesser og forbigår neutral faglighed.

Italesættelsen af »vedligeholdelse« af vandløb er blevet helt almindelig og ikke landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrugs opfindelse, men lige så misvisende som organisationens navn. Bæredygtigt Landbrug handler ikke om bæredygtighed, og »vedligeholdelse« af vandløb handler ikke om at »vedligeholdelse« af vandløb.

Noget sådant måtte jo ellers betyde at vedligeholde dét, der gør vandløb til vandløb – altså vandløbenes natur – men det betyder det ikke i nudansk politiker-ordbog, hvor mangt og meget som bekendt er forvirrende og misvisende.

Vandløbsvedligeholdelse betyder således det modsatte af det, man skulle tro. Det handler nemlig bl.a. om såkaldt grødeskæring, det vil sige, at man helt eller delvist fjerner vandplanterne (den såkaldte grøde), hvilket kan gøres begrænset, skånsomt og professionelt, men også kan gøres ekstremt med fatale konsekvenser for livet i vandløbene.

Forskere har da også i årevis påpeget, at oversvømmelserne af markerne ganske vist forværres af klimaforandringernes stigende nedløbsmængder, men at de grundlæggende er landbrugets selvskabte plage

Takket være årtiers målrettet, faglig og professionel indsats hører vandløbenes tilstand efterhånden til blandt de få succeshistorier i dansk natur, men som nævnt indledningsvis mener nogle landmænd, at flere vandløb igen skal fungere primært som vandmotorveje, der lynhurtigt transporterer vand væk fra oversvømmede marker.

En forøget grødeskæring er imidlertid ikke kun en trussel mod de eksisterende fremskridt for vandmiljøet, men også et ineffektivt redskab til at løse problemet med oversvømmelser – faktisk er det snarere opskriften på at forværre det.

Ved at fjerne grøden er det hensigten, at vandet skal suse væk og derved formindske oversvømmelserne, men det eneste, der med sikkerhed suser væk, er faktisk livet i og omkring vandløbene.

En nylig undersøgelse fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet af 3.086 grødeskæringer i 126 vandløb konkluderer, at vandstanden faktisk stiger hurtigere, jo oftere vandplanterne bortskæres. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen har skåret effekten ud i pap: »Det kan godt være, at det kan hjælpe lidt på den korte bane, men det er bare ikke en varig løsning. Det bliver lidt som at tisse bukserne, fordi du over tid snarere vil få en negativ effekt ud af det.« (Altinget.dk, 30.4.2015).

LÆS ENGELBRETH

Det er kun de stærkeste og mest hårdføre plantearter, der overlever en øget grødeskæring, hvilket imidlertid også er de planter, der vokser hurtigst, hvorved grødeskæringen blot skyder problemet lidt ud, men grundlæggende forværrer den onde cirkel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskere har da også i årevis påpeget, at oversvømmelserne af markerne ganske vist forværres af klimaforandringernes stigende nedløbsmængder, men at de grundlæggende er landbrugets selvskabte plage.

Det gode er, at man kan gøre noget (andet) ved det, men inden vi kommer til den hjælpende hånd til ministeren, skal vi runde nogle af de selvskabte årsager til oversvømmelserne:

For at få mere agerjord, har vi i de seneste par århundreder tørlagt talrige store og mellemstore søer og vådområder, der tidligere kunne holde på overskydende vandmængder som naturens egen 'buffer'. Mange steder er vandløbene desuden blevet gravet meget dybere og bredere end deres naturlige dimensioner, hvorfor de er blevet næsten stillestående og ikke har nogen videre afledende effekt længere.

Endvidere er landbrugsjord nogle steder sunket sammen på grund af generationers afvanding og er dermed blevet næsten umulige at afvande – det er markerne, der her er blevet for lavtliggende, snarere end det er vandstanden, der er blevet for høj.

Samtidig er jordens egen evne til at holde på det overskydende vand blevet yderligere forringet i takt med effektiviseringen af dyrkningen, der har 'sammenpresset' jorden, hvorved vandet vanskeligere kan sive ned.

Derfor denne håndsrækning: Lyt i stedet til universitetets uvildige forskere. For naturens skyld. For miljøets skyld. For landbrugets skyld. Så enkelt er det

Det hjælper heller ikke, at hundredtusindvis hektar landbrugsjord simpelthen har gamle og ineffektive dræn. Søren Munch Kristiansen, der er lektor i Geoscience ved Aarhus Universitiet, og Brian Kronvang, der er professor i Bioscience sammesteds, skriver herom i en kommentar til den aktuelle debat: »… udredninger med fokus alene på vandløbene uden at inddrage dræn og jorden, bliver fagligt meget ensidige. I en rapport til Naturstyrelsen fra 2013 skønnede vi, at cirka 400.000 hektar landbrugsjord manglede omdræning. Dette tal svarer til cirka 14 procent af det danske landbrugsareal og er formentlig et minimumsskøn«.

Der er med andre ord mange selvskabte årsager til, at de oversvømmede marker er blevet så stort et problem, som tilfældet er.

Tilgængelig og uvildig forskning peger i andre retninger end øget grødeskæring, og hvis regeringen vil afhjælpe problemet, hvorfor så ikke kopiere tilgængelig viden frem for tilgængelig uviden?

Og dermed er vi endelig fremme ved den hjælpende hånd til ministeren:

Vi kan lære af naturens egne mekanismer og bør derfor igen bruge lavbundsjorde til at afhjælpe problemet med overskydende mængder nedbør. Hvis f.eks. engene i a?dalene blev omlagt til uopdyrkede naturomra?der uden dræn og grøfter, kunne de absorbere og 'opmagasinere' større dele af det overskydende vand, så vi undgår eller begrænser omfanget af oversvømmelserne.

Professor Kristiansen og lektor Kronvang fremhæver, at vi ved at inddrage lavbundsarealer til vådområder faktisk både kan yde »en kærkommen hjælp til selvhjælp« i forbindelse med overskydende vand og samtidig kan fjerne næringsstoffer, hvilket er et andet stort problem i naturen: »Udtagelse af flere lavbundsområder fra landbrugsdrift vil være rettidig omhu. Og det haster. Vent også et øjeblik med at fare ud med den store grødeskærer og undersøg, om der ikke findes andre og bedre løsninger til gavn for produktionen, samfundet og ikke mindst miljø og natur.« (Altinget, 9.2.2016).

Summa summarum: At Eva Kjer Hansen kopierer eller læner sig op ad en eller flere bestemte aktører er ikke problemet. Alle politikere kopierer fra deres foretrukne venner og interesseorganisationer (om end nogle dækker sig bedre ind under omformuleringer end andre) – problemet er, hvorvidt fagligheden og sagligheden er i orden i det, der kopieres.

Det er den ikke, når Bæredygtigt Landbrugs kræver øget grødeskæring, som både forarmer vandløbenes natur og forværrer det problem, de vil til livs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor denne håndsrækning: Lyt i stedet til universitetets uvildige forskere. For naturens skyld. For miljøets skyld. For landbrugets skyld. Så enkelt er det.

Og ikke blot hvad angår vandløbene, men hvad angår hele ministerens resortområdet. Når det f.eks. kommer til den kommende naturpakke, så jeg da meget gerne, at miljø- og fødevareministeren igen kopierer lange passager fra en eller flere udvalgte aktører. Så længe det bare er aktører, der baserer sig på substantiel faglig viden om, hvordan vi får højere naturkvalitet og standser biodiversitetstabet.

Derfor igen: Lyt til universitetets uvildige forskere. For naturens skyld. For miljøets skyld. For landbrugets skyld.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden