Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lad os håbe at ordentlighed bliver en del af dansk naturpolitik

Der er mange muligheder for at gøre noget virkelig godt for dansk natur på et både omkostningseffektivt og tværpolitisk grundlag.

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eva Kjer Hansen måtte selvfølgelig gå af med et folketingsflertal imod sig, og hvad man end mener om hendes person, om landbrugspakken og om forløbet i øvrigt, er det vanskeligt at komme udenom, at hun vildledte Folketinget og offentligheden.

Måske havde det været mere hensigtsmæssigt at lade hende blive siddende i ministerstolen med en næse og til gengæld genforhandle landbrugspakken, for nu risikerer ministerens hoved at blive 'hævnet' med manglende naturforbedringer. Men det er en diskussion om strategi, og om hvorvidt og hvor meget ministeren burde 'straffes' i forhold til hvor lidt eller meget, hun vildledte – ikke om, hvorvidt hun vildledte eller ej. Det gjorde hun.

Alligevel har centrale Venstrepolitikere travlt med at så tvivl om grundlaget for mistilliden til ministeren.

En forskningsrapport, som fastslog yderligere minusser i kvælstofregnskabet i 2020-21, blev således trukket tilbage umiddelbart efter, at Eva Kjer Hansen trak sig, hvilket f.eks. fik udenrigsminister Kristian Jensen til at fare i det virale blækhus: »Lige et par timer for sent. Jeg er spændt på, om medierne giver lige så meget plads til fejlen, som de gav til den fejlagtige kritik?!?« (Facebook, 28.2.2016).

Max pinligt for den pågældende forsker, men irrelevant i forhold til den forskerkritik, der førte til mistilliden til ministeren – og dermed plat spin fra Kristian Jensen. Den pågældende fejlagtige rapport udkom nemlig først efter mistillidserklæringen og har derfor haft nul betydning for den konsensus, hvor syv ud af syv eksperter til Folketingets høring klargjorde, at Eva Kjer Hansens fremstilling af kvælstofregnskabet ikke var retvisende.

Og det må være det tætteste, vi kommer et neutralt grundlag for at vurdere, hvad der er retvisende eller ikke-retvisende.

I modsat fald kan vi fremover godt droppe al reference til ekspertvurderinger i bestræbelserne på at etablere et minimum af et FÆLLES fagligt grundlag for vore nok så FORSKELLIGE politiske dispositioner. Der er åbenlyst problemstillinger, hvor fagvurderingerne er meget delte, men når den faglige vurdering af grundlæggende forhold er overvejende ensstemmig, må det være et meget tungtvejende grundlag.

Man kan altid finde enkelte, der mener hvad som helst, men det betyder ikke, at alt er hip som hap – som borgere og politikere må vi bestræbe os på at komme kendsgerningerne nærmere, og vi kommer dem sjældent nærmere end dér, hvor den altovervejende del af forskermiljøet inden for et givet felt er så godt som enige.

Hvis et stort flertal af relevante forskere f.eks. er enige om, at kvælstofudledningens omfang er problematisk for naturen, at truede arter i skovnaturen trænger til store skovarealer uden tømmerproduktion, eller at der er behov for mere græsning i naturen, så må en overvejende faglig konsensus herom tages alvorligt som det grundlag, hvorfra vi diskuterer.

Udfra det grundlag kan politikere selvfølgelig slå til lyd for deres helt egne præferencer – man kan f.eks. prioritere indtægterne fra et landbrug med øget kvælstofudledning så højt, at negative konsekvenser for naturen er uvæsentlige; man kan prioritere indtægterne fra intensiv tømmerproduktion så højt, at de dyre- og plantearter, der risikerer at blive udryddet, er irrelevante; og man kan være ligeglad med tilgroning i naturen, fordi – fordi man er ligeglad. Og så videre. Det er holdninger.

Men man kan ikke påstå, at store planteædere fremmer tilgroning, at intensiv tømmerproduktion gavner arterne i skovene, eller at øget kvælstofudledning til danske fjorde fører til renere vandkvalitet i fjordene. Tilsvarende er forskernes kritiske konsensus om centrale fremstillinger i landbrugspakken så udtalt, at man ikke med rimelighed kan hævde, at de var retvisende.

Det handler derfor ikke om, hvorvidt De Konservative burde have opdaget det meget tidligere eller ej – det bliver tallene ikke mere retvisende af.

Dansk Folkepartis René Christensen måtte jo også medgive, at den metode, hvorved ministeren havde puljet årene i beregningerne, faktisk først kom frem efter Berlingskes optrevling i februar, og med henvisning til forskerne måtte han erklære sig enig i, at metoden ikke var retvisende. Han medgav ligeledes, at Eva Kjer Hansen selv burde have erkendt dette.

Det var altså ikke 'kun' hele rød blok og De Konservative og syv ud af syv eksperter, som delte denne opfattelse – det var kun Venstre og Liberal Alliance, der ikke delte den.

Dér, hvor René Christensen på dette punkt adskilte sig fra enighed med De Konservative og rød blok, bestod til sidst i, hvilken 'straf' ministeren skulle have, og han mente, at »en lille næse« var nok (Berlingske, 24.2.2016).

Men det er ikke sidste gang, at fageksperters tal og analyser bliver en del af naturdebat og -politik. Det er såmænd allerede relevant, når tillægsaftalen skal udformes med henblik på at afbøde landbrugspakkens negative natur- og miljøkonsekvenser. Og det skal de vel fortsat?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var jo udgangspunktet for De Konservatives oprindelige kritik, og disse konsekvenser ændrer sig ikke, blot fordi ministerens udskiftes. Medmindre substansen er sekundær?

Der spekuleres således i, om De Konservatives træk var rent strategisk: Skulle de følge Bæredygtigt Landbrug med nogle få tusind medlemmer og lade sig tryne som lillebror i blå blok, eller slå to fluer med ét smæk ved at markere sig som en magtfaktor i blå blok og samtidig læne sig op ad hundredtusindvis af lystfiskere, der sent glemmer Eva Kjer Hansens udtalelse om »de forhadte vandløb«? Jeg ved ikke, om partiet har foretaget en sådan kalkule – men hvor dybt ordentligheden stikker på såvel naturens som faglighedens vegne, vil partiets ageren i den nærmeste fremtids slagsmål om tillægsaftale og naturpakke vise.

Her er det særlig vigtigt at erindre, at man har fokuseret så meget på de øgede kvælstofudledningers konsekvenser for havmiljøet, at politikerne helt har overset konsekvenserne på land, som det både er blevet fremhævet af Naturbeskyttelse.dk og af tre forskere – Hans Henrik Bruun, Kaj Sand-Jensen og Jens Borum.

Sidstnævnte skriver bl.a.: »... midt i opstandelsen over miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) sminkede fremlæggelse af kvælstofregnskabet for Folketinget og følgerne deraf for samarbejdet mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag overses nogle potentielt alvorlige konsekvenser af pakken nemlig de umiddelbare effekter på de naturområder, der ligger mellem markerne og vandløbene.« (Altinget, 25.2.2016). Link til Altinget

Forskerne henviser til, at selv om 'kun' 30 procent af kvælstofudledningen rammer havet, havner en del af de øvrige 70 procent jo til gengæld i vandløb, søer, dybere jordlag og naturområder på land: »Kvælstof i moser og andre naturområder medfører, at et beskidt dusin plantearter, som er hurtigvoksende og konkurrencedygtige, bliver helt dominerende og udkonkurrerer alle andre arter. Og når de mange blomstrende planter forsvinder, så forsvinder sommerfugle, vilde bier og andre insekter også.«

Dét er den substantielle og afgørende kritik, som fortonede sig under ministerstormen og diskussionen om kvælstofregnskabet for havet. Der er faktisk slet ikke foretaget beregninger af, hvor meget ekstra kvælstof og fosfor, der f.eks. rammer den beskyttede natur på land (Naturbeskyttelseslovens § 3-arealer).

Og den slags er afgørende at erindre, når tillægsaftalen udformes – hvis substansen tæller.

Summa summarum: Vandt konservativ naturpolitisk ordentlighed over miljøministeren? Hvis det er begyndelsen på en naturpolitisk linje, at forskere høres og tages alvorligt, og at 'ordentlighed' betyder, at naturen skal forbedres på et fagligt forsvarligt grundlag, så er svaret ja. Hvis fyringen af en minister ikke ændrer noget substantielt i forhold til reelle naturpolitiske forbedringer, så nej.

Vi får se. Ikke blot i forbindelse med tillægsaftalens skæbne – men især hvad angår den kommende naturpakke. Begge dele under en ny miljøminister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tør man håbe, at naturpakken ikke blive en landbrugspakke nr. 2, men vitterlig en naturpakke nr. 1? Tør man håbe, at overvågningen og beskyttelsen af de mange små naturperler (såkaldte §3-arealer) opprioriteres i naturpakken? Hvis Naturbeskyttelsesloven i det mindste blev overholdt, ville det faktisk være en opprioritering, og vi ville være nået langt på dette område.

Tør man håbe, at naturpakken vil fokusere på det oversete potentiale for omkostningseffektiv natur på store sammenhængende arealer på statens naturområder, hvor man jo netop kan undgå mange af de traditionelle konflikter med landbruget og andre private jordejere? Tør man håbe på, at det denne gang bliver naturen i skovene og det åbne land, der fokuseres på?

Der er mange muligheder for at gøre noget virkelig godt for dansk natur på et både omkostningseffektivt og tværpolitisk grundlag. Lad os håbe, at ordentlighed vitterlig betyder faglighed og redelighed – og at den ordentlighed kommer til at råde under det næste naturpolitiske kapitel i dansk politik. Det står lige for døren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden