Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fattige og ledige betaler for billionerne, der 'blev væk'

Husk på Panama Papers næste gang politikerne kræver smykker frastjålet flygtninge og kamuflerer det som »økonomisk rimelighed«.

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På baggrund af en rapport af den britiske skatteekspert Richard Murphy vurderede EU-kommissionen i 2013, at EU hvert år mister op mod 7.500 milliarder kroner på grund af skattesnyd.

7.500 milliarder kroner. Hvert år.

Danmark skønnedes at gå glip af 149 milliarder kroner om året. De fattigste lande i verden mister årligt ca. 1.000 milliarder kroner i manglende skatteindtægter på grund af skattely.

Internationale studier tyder på, at op mod 40.000 milliarder kroner er gemt af privatpersoner i diverse skattely (Avisen.dk, 4.4.2016). Fyrretusind milliarder kroner.

Og knap nok har Folketinget vedtaget et kontanthjælpsloft, som æder 0,5 milliarder kroner fra dårligt stillede ledige, før vi rystes af spritnye afsløringer af skattely i Panama, hvor svimlende formuer gemmer sig fra statskasser verden over.

Der er eddermame orden i prioriteringerne, ikke sandt …?

LÆS OM PANAMA PAPERS

Skatteadvokat Torben Bagge kalder det en »gigantisk skandale« og udtaler om hensigten med selskabskonstruktionerne i Panama: »Det behøver ikke være ulovligt at ville være anonym for omverdenen. (...) Men alt andet lige er det formentlig sådan, at man kun gemmer sig i Panama-selskaber med stråmænd, hvis man har noget at skjule, som ikke er helt efter bogen. Derfor handler det oftest om at slippe for at betale skat« (Information, 4.4.2016).

Og det løber op. Big time som i billioner.

Vi er ikke for fem flade ører økonomisk tvunget til at skære ned på den velfærdsbårne solidaritet

Derfor kan ingen vel forvente, at den enlige mor på dagpenge eller den trængte familie på kontanthjælp i længden skal finde sig passivt i at blive sparket ud af arbejdsmarkedet for siden at beskæres og mistænkeliggøres som suspekte nasserøve, der må samle lorte op for kontanthjælpen – alt imens 'straffen' til afskedigede topledere er forgyldte håndtryk og fyldte pengesække?

Påstanden om »nødvendigheden af« at stramme de økonomiske tommelskruer for trængte ledige, fordi »samfundet ikke har råd«, er ikke længere (om den nogensinde har været det) andet end en hån mod samfundets mest trængte – og en iscenesat afledningsmanøvre over for skatteyderne i almindelighed.

LÆS NYHED

Vi er ikke for fem flade ører økonomisk tvunget til at skære ned på den velfærdsbårne solidaritet, hverken som følge af flygtninge eller ledige. Vi kan sagtens vælge at prioritere, at de rigeste skal betale en større del af samfundskagen, uden at samfundskagen smuldrer af den grund. Det er blot et spørgsmål om prioritering, nichts weiter.

Lad derfor Panama Papers blive et stående udtryk for en astronomisk grådighed, der stimuleres af politikere verden over, og som vi utvivlsomt kun har fået et glimt af.

Lad os heller ikke glemme Panama Papers, hver gang kontanthjælpsmodtagere trues, trynes og tvinges til umyndiggørende overvågning, løntrykkende tvangsaktivering og adfærdskontrol langt ind i kærligheds- og seksuallivet – mens incitamentet til millionærer og milliardærer pudsigt nok altid er bunker af cool cash.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og lad Panama Papers blive husket, næste gang vi tudes ørerne fulde af den smålige nedrighed, der kræver smykker frastjålet flygtninge og kamuflerer det som »økonomisk rimelighed«.

Bevidst eller ubevidst har politikere i stigende grad accepteret og prioriteret grådigheden og egoismen som et samfundsøkonomisk trickle down-princip – som om Joakim von Ands formue 'løber over' og drypper ned i verdens trængende hænder, desto grådigere han skovler millionerne ind i pengetanken. Den holder ikke. Det eneste, grådighed stimulerer, er grådighed.

POLITIKEN MENER

Jeg har intet principielt imod, at nogle bliver millionærer eller milliardærer, og kampen for en fuldstændig økonomisk lighed siger mig lige så lidt som alle andre utopier. Der er også plads til stenrige i en verden med meget mindre fattigdom og grådighed. Men det er afgørende at erkende, at nedskæring i ulandsbistanden og nærighed over for flygtningekrisen – såvel som enhver klapjagt på ledige – er og bliver lige så brutaliserende og umyndiggørende, som de er samfundsøkonomisk fuldstændig unødvendige.

Et samfundsøkonomisk 'nødvendighedsargument' for forringet velfærd og beskåret medmenneskelighed i dagens Danmark er simpelthen ideologisk blændværk, placebo for folket.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden