Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hyldest. Hjørnet af Rådhuspladsen ved Lavendelstræde og Farvergade er foreslået omdøbt til Axel Axgils Plads. Men forslaget møder politisk modstand grundet den aktivistiske Axgils fortid.
Foto: Per Folkver (arkiv)

Hyldest. Hjørnet af Rådhuspladsen ved Lavendelstræde og Farvergade er foreslået omdøbt til Axel Axgils Plads. Men forslaget møder politisk modstand grundet den aktivistiske Axgils fortid.

Christian Graugaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Giv så Axel Axgil den plads!

Ganske vist var Axel Axgil ikke perfekt. Men gør det ham til en mindre helt?

Christian Graugaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For ikke så mange år siden fik samfundsrevseren Poul Henningsen sin egen plads i det københavnske gaderum.

Et lidt malplaceret sted på Ydre Østerbro, men dog en hæderlig oase i myldretidstrafikken, hvor det suser af storbydrømme i egetræerne og man i ro og mag kan nyde sin kulturradikale håndbajer på kommunens grønne bænk.

Lige overfor graves der på livet løs efter sveller og perron, og det ville sikkert have glædet den gamle dragebygger, at førerløse undergrundstog om føje år vil fragte eventyrlystne østerbroere helt ud til Vestamager, hvor kragerne vender og Avedøreværket knejser som en futuristisk domkirke i horisonten.

LÆS MERE

PH er undtagelsen, der bekræfter en ærgerlig regel. For her til lands er vi mildt sagt ikke meget for at hylde vores seksuelle pionerer med et passende stykke vejnet, og i Kraks store bykort skal man lede længe efter de helte og heltinder, som gjorde Danmark til en moderne frisindskultur med højt til loftet og plads til begejstring.

Valkyrien Thit Jensen (1876-1957) har fået tildelt sine velfortjente asfaltmeter i både hovedstad og provins, men hvad med frygtløse seksualoplysere som Christian Christensen (1882-1960) og Marie Nielsen (1875-1951), som allerede før Første Verdenskrig sloges for arbejderkvinders seksuelle selvbestemmelse, for fri og lige adgang til viden og sikre præventionsmidler?

Eller hvad med mellemkrigstidens seksuelle reformbevægelse, som med store personlige omkostninger kæmpede for alle de frisindsgoder, vi i dag regner for en selvfølge? Hvor på danmarkskortet finder man Jonathan Leunbachs Allé?

Men uanset svipsere og dårlig dømmekraft forbliver Axgil en af danmarkshistoriens store 'frisindsarkitekter'

Nu har vi så omsider chancen for at rette en anelse op på statistikken og hædre en mand, hvis utrættelige indsats for homo- og biseksuelles levekår for længst er gået over i seksualhistorien.

Jeg taler naturligvis om Axel Axgil (1915-2011), som i efterkrigsårene stiftede Kredsen af 1948 og dermed lagde grunden til den organiserede homobevægelse i Norden.

Axgil kæmpede hele sit voksne liv for seksuelle minoriteters selvagtelse, ligeværd og borgerrettigheder – han holdt foredrag, udgav blade og skrev bøger, og han balancerede på kanten af civil ulydighed, da han i 1950’erne solgte æggende kunstfotografier af smilende ynglinge i adamskostume.

Og Axgils indsats gav genlyd over hele Europa. Det var derfor kun naturligt, at det blev Axel og livsledsageren Eigil (deraf hybridefternavnet), som en smuk oktoberdag i 1989 kunne træde ud på Københavns Rådhusplads som verdenshistoriens første registrerede partnere. Endnu en milepæl, Axel fik banket ned.

Alligevel er meningerne om Axel Axgils Plads ved rådhuset delte.

Et ejendomsselskab frygter ifølge Jyllands-Posten et bekosteligt prestigetab for nabolaget, og heller ikke pladsens potentielle beboere synes udelt begejstrede. Navnet er »en spiritusprøve værdig«, lyder en officiel indsigelse, mens andre bekymrer sig på retstavningens vegne.

Et særpræget argument i en by, som i menneskealdre har budt sine indbyggere ortografiske spidsfindigheder som Oehlenschlægersgade, Schneekloths Vej, Eschrichtsvej, Schleppegrellsgade og Oldfuxvej.

Mere alvorligt er det, at Vejnavnenævnet på et møde forleden besluttede at sætte sagen i bero, fordi det var kommet frem, at Axel Axgil ikke alene var homofil, men også børnelokker. »Pædofili er ikke noget, man skal hædre«, lød det indigneret fra den socialdemokratiske borgerrepræsentant Lars Aslan Rasmussen. Et synspunkt, man vanskeligt kan bestride.

Rigtige helte er sjælden perfekte, og Axel Axgil var den første til at erkende sine svagheder og fejl

Men lad os engang slå koldt vand i blodet og sætte tingene i historisk perspektiv.

Da Axel Axgil i 1955 blev dømt for omgang med mindreårige, var den seksuelle lavalder for homoseksuelle 18 år (21 år i tilfælde af 'forførelse'), og intet i arkiverne tyder på, at Axgil havde samkvem med personer under 15, selv om det næppe var ualmindeligt i en subkultur, som i forvejen var tvunget til at leve på kanten af lovgivning og offentlig moral.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS MERE

Det er korrekt, at Axel Axgil i solidaritet meldte sig ind i ’Pædofilgruppen’, da den i 1985 blev ekskluderet af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Men Axgil var ikke pædofil, og han så selv sin indmelding som en provokatorisk støtteerklæring til en lovlig forenings ret til at ytre sig i den seksualpolitiske debat.

Rigtige helte er sjælden perfekte, og Axel Axgil var den første til at erkende sine svagheder og fejl.

Men uanset svipsere og dårlig dømmekraft forbliver Axgil en af danmarkshistoriens store ’frisindsarkitekter’, og han har en ubestridelig aktie i, at vi som nation kan ranke ryggen og bebo et af verdens mest levende og mangfoldige demokratier.

Hvis ikke det skulle være en plads i vejviseren værd, så ved jeg ikke hvad.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden