Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Merete Pryds Helle
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er et par bud på en kristen politik, som regeringen kan følge

Et kristent land må da også føre en kristen politik.

Merete Pryds Helle
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I regeringsgrundlaget 2015 står der, at Danmark er et kristent land. Det er ikke defineret, hvad det betyder rent konkret for Danmarks politik. Men når det er skrevet ind et så fornemt sted, må det have en betydning for den politik, regeringen ønsker at føre.

At ønske at blande religion med statsførelse er en alvorlig ting, som bør slå igennem på flere områder. Lad os gå igennem de væsentligste og de punkter i kristendommen, som det er mest oplagt at føre politik efter.

Hvis vi kun skriver i vores regeringsgrundlag, at vi er kristne, for at føle os bedre end andre med en anden religion og holde dem ude af vores land, går vi faktisk stik imod det, vi selv tror på

Jesus var palæstinenser. Da Jesus som grundlæggeren af den kristne tro er en del af regeringsgrundlaget, må det betyde, at alle palæstinensere (hvilket mange af de flygtninge, vi kalder syrere, er) får plads i vores hjerter og vores hjem. Med den tætte tilknytning, den kristne tro, der definerer vores land, har til Mellemøsten, er det klart, at vi gør vores land til deres, ligesom vi har gjort Jesus til vores.

LÆS SILVANA MOUAZAN

Når vi læser Jesu egne prædikener, er næstekærlighed det vigtigste, og han taler ofte om at give af det, man har. For nu at blande religionerne sammen kan man vel sige, at kristendommens mantra er at give. Man kan faktisk ikke give for meget væk; at give alt, man har, væk, er bestemt en mulighed.

Den gode kristne giver af sit overskud til de fattige, så alle er mere lige. Kristendommen siger, at jo rigere man er, jo sværere er det at være et godt menneske. Det giver den fattige en bedre tilværelse på Jorden og den rige en bedre tilværelse i Himlen. Klar skattepolitik. Det betyder altså, at regeringen i et kristent land vil tage fra de rige og giver til de fattige.

Hvis man gør det omvendt, er der egentlig ikke nogen grund til at skrive i regeringsgrundlaget, at man er et kristent land, for det ville jo være en selvmodsigelse.

LÆS TAREK OMAR

Gud er Himlens og Jordens skaber og har skabt mennesket til at forvalte sit skaberværk. Det vil sige, at vores forvaltning af naturen er noget, vi ikke kun står til ansvar for over for de kommende generationer, men også over for Gud.

Det må naturligvis kræve et stærkt miljøministerium, der tænker langt ind i fremtiden, og som ikke kun går efter de økonomiske interesser, der er imod kristendommens fundament. I kristendommen er livet vigtigere end pengene, og pengene nævnes flere gange som et problem for det gode liv.

Kristendommen siger, at jo rigere man er, jo sværere er det at være et godt menneske

Jesus prædikede konsekvent ikkevold. Det må have betydning for vores militær. Indkøb af nye fly aflyses derfor, og Danmark deltager ikke i krigshandlinger. Som kristent land er vi pacifister, og det melder vi ud i alle relevante organisationer. Kasernerne, der nedlægges, kan passende anvendes til at huse Jesu landsfæller.

LÆS RASMUS BRYGGER

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da det er fra Mellemøsten, vi har vores trosgrundlag, ved vi, at vi kan lære af dem, og at vi over for Gud alle er ens. Hvis man står over for Jesus og siger, at man er et bedre menneske end personen, der har en anden tro, for eksempel farisæeren, hvad vil han så svare? Det kan vi bedst lade ham selv gøre i Bjergprædikenen: »Men jeg siger til jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer. Sådan bliver I børn af jeres far i himlen. Han lader solen skinne både på de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør det, Gud vil have, og på dem, der ikke gør det. Tror I, Gud vil belønne jer, hvis I kun elsker dem, der elsker jer? Det gør de, der samarbejder med romerne, vel også? Hvis I kun hilser på jeres egne landsmænd, er der så noget særligt ved det? Det gør alle andre folk jo også. I skal være uden forbehold i alt, hvad I gør, ligesom jeres far i himlen«.

Altså: Elsk alle; for det er det, der gør jer kristne. Dette er en vigtig paragraf; for hvis vi kun skriver i vores regeringsgrundlag, at vi er kristne, for at føle os bedre end andre med en anden religion og holde dem ude af vores land, går vi faktisk stik imod det, vi selv tror på. Det kan man vel sige er at tage Guds navn forfængeligt; og lige det bryder han sig ikke om. Vi skal heller ikke glemme, at en mand som Abraham var en pioner inden for grundforskning i genetik. Han var et tydeligt eksempel på, at den forskning, som fra begyndelsen har en teori, men ikke kan være sikker på at sælge sin vare, kan være yderst berigende for alle, selvom den tager mange år at gøre perfekt. Forskningsministeriet kan derfor også læne sig op ad kristendommen, når det søger midler til den grundforskning, der i første omgang ikke er rettet mod erhvervslivet, men er et forsøg på noget, der måske, måske ikke lykkes.

Og børnene har en særlig plads i kristendommen. De skal altid mødes med kærlighed og selvfølgelig ikke sættes i fængsel.

Som ovennævnte viser, er det slet ikke så tosset, at regeringen gerne vil føre en kristen politik.

Men selvfølgelig, som min mor altid siger: Vejen til Helvede er brolagt med undskyldninger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden