Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Mia Amalie Holstein
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Markedet vil ingenting, gør ingenting og er ikke ansvarligt for noget

Markedet er blot en mekanisme til at skabe merværdi. Men desværre er sympatien for markedet væk.

Mia Amalie Holstein
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

23. maj befandt jeg mig i Musikhuset i Aarhus. Anledningen var, at den amerikanske politolog og Harvard-professor Robert Putnam var inviteret til at holde foredraget ’Når samfund splittes: Den voksende ulighed i USA’.

Til min glæde viste Putnams slides, hvordan alle amerikanere på tværs af indkomstklasser var blevet bedre stillet økonomisk og uddannelsesmæssigt. Men fokus var et helt andet. For en række af graferne viste også, at den rigeste gruppe var vokset mere end den fattigste. Uligheden var vokset. I dybtfølte suk og med rullende øjne bekræftede det venstreorienterede publikum hinanden i et moralkodeks og værdifællesskab, som jeg ikke delte. Sjældent har jeg følt mig så kulturelt fremmed.

Og det er måske netop definitionen af kultur: det indforståede værdifællesskab, der skaber reglerne for en afgrænset gruppes adfærd. Nedenfor følger mit bud på fem vigtige karakteristika ved den borgerlige kultur.

Mennesket er i borgerlig optik ikke en tabula rasa (lat.: tom tavle), men fødes med talenter og personlighed og udvikler med tiden interesser, ønsker og mål. Mennesket er også et sympatisk væsen. Sympatien er således stærkest i familien, men aftager for venner, naboer og arbejdsrelationer og bliver svag og afbleget i det globale. Menneskets egne følelser står altid den enkelte nærmest, fordi de er ægte og oprindelige, mens andres følelser er afspejlinger. Mennesket er derfor egenkærligt. Det er ikke et forsvar for egoisme, men en realistisk beskrivelse af menneskets følelsesliv.

LÆS SOCIALISTISK MYTE #1

Borgerlige ser mennesket som fejlagtigt og mangelfuldt. Og det lever vi med. Vi forsøger ikke at ændre den menneskelige natur ved at tvinge det ind i en ideologisk form.

Tværtimod forsøger vi at indrette samfundet, så det passer til mennesket. Vi tror på oplysning, personligt ansvar og frivillige fællesskaber. For mennesket kommer før samfundet. Eller som den tidligere engelske premierminister Margaret Thatcher formulerede det: There’s no such thing as society. There are individual men and women and families.

Helt centralt står naturligvis frihedsbegrebet. Blandt borgerlige er personlig frihed fraværet af ydre fysiske hindringer. Mennesket er frit til at handle, som det måtte ønske, og enhver intervention fra statens side skal begrundes i beskyttelsen af andres frihed. Det er et frihedsbegreb, der i høj grad respekterer menneskers ønsker og præferencer og giver plads til mangfoldighed. Af samme årsag er vi hverken statsforelskede eller lighedsfokuserede.

LÆS KRONIKEN

Noget, der kan få borgerlige til at blinke nervøst, er, når den yderste venstrefløj drømmer om totale omvæltninger og voldelige revolutioner, der ændrer samfundet radikalt. For vi tror ikke på social ingeniørkunst, idealverdener og utopisk aktivisme. Tværtimod tiltrækkes vi af tænkere som den østrigsk-engelske filosof Karl Popper, der er fortaler for, at vi gennem skridtvise forandringer afhjælper de daglige problemer, der opstår, når uperfekte individer forsøger at forme et samfund. Derfor ser man ikke borgerlige, som trodser ejendomsrettigheder og uretmæssigt indtager nedlagte kaserner i indre København. For vi tror ikke på modkultur eller på, at man bare kan negere samfundet. For samfundet er netop blot summen af os alle sammen. På godt og på ondt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I en borgerlig optik er markedet ikke andet end bilaterale transaktioner mellem individer. Det er menneskers ønsker og dispositioner og summen af disse, som virker. Derfor hører man ikke borgerlige besværge eller besjæle markedet. For markedet vil ingenting, gør ingenting og er ikke ansvarligt for noget. Og det er ikke et nulsumsspil, hvor det, én måtte vinde, altid vil være tabt af en anden. Men det er en effektiv mekanisme til at opnå velstand. En mulighed for at skabe merværdi gennem samhandel.

LÆS PELLE DRAGSTED

En vigtig del af den borgerlige kultur er dog gået tabt: at markedssamfundet også har sympatien som cement. En handel vil kun lykkes, hvis alle føler sig som vindere, og det kræver, at man gør brug af sympatien. At alle har blik for handlens konsekvens. Derved handler al udveksling om at forstå, fornemme og leve sig ind i andres behov.

Fordi dette perspektiv er gået tabt, har centrum-venstre i dag monopol på begrebet sympati. De forbinder sympatien med den gode intention og tror, at sympatien alene trives uden for markedet. Vi forledes til at tro, at der eksisterer en væsensforskel mellem den person, der handler etisk, og den person, der handler på markedet. Som havde samfundet et etisk A- og B-hold. Det er naturligvis ikke tilfældet. Derfor er den vigtigste slagmark i kultur- og værdikampen i min optik, at borgerlige skal genvinde begrebet ’markedssympati’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden