Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Mia Amalie Holstein
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sænk skatten og gør det mere attraktivt at være iværksætter

Iværksætteri skal fremmes ved at sikre, at iværksættere kan få et højt afkast, der står mål med risikoen.

Mia Amalie Holstein
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Agurketiden er over os, og aviserne fyldes med luftkasteller og politiske prøveballoner.

Forleden ramte en af mine foretrukne sommeragurker aviserne: Forslaget om særlig støtte til iværksættere.

Det er en gammel kending.

Forrige år var det A-kassen for selvstændige (ASE), som foreslog at indføre iværksætter-SU, så vi kunne få flere selvstændige. En idé som Socialdemokraternes Trine Bramsen hurtigt tog til sig.

Sidste år var det Venstre som fremsatte et næsten identisk forslag om et iværksætter-stipendiat.

Og nu har ASE igen meldt sig på banen.

Denne gang foreslår de selvstændiges A-kasse et statsgaranteret iværksætterlån på 7.592 kr. pr. måned til studerende med et iværksættergen.

LÆS KRONIKEN

ASEs formål er at lokke flere studerende til at vælge en karriere som selvstændig iværksætter. Det lyder jo alt sammen ganske sympatisk, men det er grundlæggende en dårlig idé.

For det første er forslaget skævvridende. Hvad berettiger, at nogle iværksættere – navnlig dem med en universitetsgrad – skal have særlig hjælp, mens andre ikke skal? Og hvorfor støtte universitetsuddannede, når Erhvervsstyrelsens analyser viser, at dem med de bedste iværksætterkompetencer er dem, der bl.a. har en vis alder (gerne 40+), en erhvervsfaglig uddannelse og erhvervserfaring?

For det andet er det ikke en særligt god anvendelse af samfundets ressourcer, hvis vi opretter endnu en ordning, der giver de nyuddannede – blomsten af Danmarks ungdom – en særlig hjælp. Kan pengene ikke anvendes bedre et andet sted? F.eks. til at sænke den danske aktionærskat – en af OECDs højeste – hvilket vil gøre det nemmere at få tilført aktiekapital til små og mellemstore virksomheder.

For det tredje giver ASE intet svar på, hvordan forslaget skal finansieres. Hvis iværksættere går konkurs, vil staten skulle dække tabet. Men hvordan? Hvis det sker via højere skatter, reducerer det andre virksomheders omsætning, og det skader andre iværksætteres afsætningsmuligheder.

ASE giver heller intet bud på, hvilken effekt forslaget må forventes at have. Hvor mange ekstra iværksættere – som alternativt ikke var blevet iværksættere – mener ASE, at forslaget vil fostre? Husk på, at iværksætteri er en benhård branche. Hvert år etableres ca. 20.000 nye virksomheder, under halvdelen overlever femte år, og kun ca. 100 virksomheder (dvs. 0,5 procent) bliver de vækstiværksættere, som Danmark har brug for.

LÆS DEBATINTERVIEW

Man må dog rose ASE for, at de sætter iværksætteri på dagsordenen. For iværksætterne spiller en helt central rolle for vækst og beskæftigelse. Men måden er helt forkert.

Formålet med et statsgaranteret iværksætter-lån er at reducere risikoen ved at starte virksomhed. Men bør staten søge at minimere iværksætternes risiko og i stedet vælte risikoen over på skatteyderne, som så skal tage regningen hvis virksomheden går konkurs?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I min optik er det et sundt princip, at man som iværksætter selv bærer risikoen for de projekter, man søsætter evt. sammen med investorer, som sætter deres egne penge på spil og ikke skatteydernes. Som iværksætter anvender man samfundets knappe ressourcer (f.eks. kapital og kvalificeret arbejdskraft). Hvis skatteyderne dækker dele af iværksætterens risiko og tilbyder at garantere lånet, vil man i højere grad have incitament til at kaste sig ud i mere tvivlsomme projekter med samfundsmæssige tab til følge.

LÆS DEBAT

I stedet for at støtte iværksættere gennem statsgaranterede lån bør man fremme iværksætteri ved at sikre, at iværksættere kan høste et afkast efter skat, der står mål med risikoen.

Guleroden skal være stor, hvis ideen er god. Det gælder ikke blot blomsten af Danmarks ungdom, men alle iværksættere. Helt konkret bør man reducere marginalskatten fra de nuværende 56 pct., så det er mere attraktivt at sætte noget i gang. Desuden bør kapitalskatterne reduceres, så den risikovillige kapital i højere grad finder frem til iværksætterne, og iværksætternes fremtidige forventede kapitalafkast øges.

Dette vil i højere grad få succesfulde iværksættere til at slå sig ned som business angels, der hjælper andre iværksættere i gang, og den samlede mængde af kapital til iværksættere vil derved stige.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden