Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Debattør og satiriker Mikkel Andersson mener, at dele af centrum-venstre skal opgive deres foragt for Dansk Folkeparti, og i stedet tage den reelle politiske diskussion på udlændingeområdet. Kilde: Politiken.tv / Johannes Skov Andersen

Mikkel Andersson
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære forargede humanist - du styrker bare DF

Så længe du møder politik med moralsk fordømmelse, er du dømt til at tabe.

Mikkel Andersson
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den rituelle harme over Dansk Folkepartis valgsejr er den kreative klasses evige forsøg på at afpudse eget menneskesyn og påståede moralske overlegenhed. Men det eneste, som sådanne angreb formår, er at styrke DF.

Jeg har læst dine grådkvalte opdateringer på de sociale medier og hørt om kulden, der har indsneget sig i danskernes hjerter. Jeg har set, hvordan nogen vil kramme DF’erne til at erkende, at humanisme og kærlighed er vejen frem. Og nå ja, nazianalogierne, selvfølgelig. De mange, mange analogier mellem et nærmest parodisk grundlovsforelsket parti og et ekspansionistisk totalitært folkedrabsregime.

Men helt ærligt. Du har halvkvædet den samme hysteriske vise om indvandringspolitikkens ondskab og verdens de sidste 30 år og endda før Dansk Folkeparti var stiftet. Bogstavelig talt. Tre år efter det, der unægtelig var verdenshistoriens mest lempelige og generøse udlændingelov i 1986, sang Peter A.G. i Gnags, at han aldrig havde set Danmark ”så selvisk og ensom nogensinde før”.

Selv da det var bedst, var det faktisk værst. Og naturligvis er det kun gået ned ad bakke fra det ene endegyldige indvandringspolitisk inducerede uskyldstab til det andet.

I 2001 gik Danmark under for første gang, da de ikke-sturerene blev parlamentarisk grundlag for Foghs regering. Så mistede landet sin uskyld, og folk skammede sig kollektivt og græd i kor, mens du overvejede udvandring og så videre. Hvorefter der stadig blev modtaget asylansøgere, og den offentlige sektor voksede om kap med dine indignerede indlæg om Foghs minimalstatsracisme.

Så fulgte Muhammedkrisen, hvor du endnu engang skammede dig over dit provinsielle fædrelands manglende globale udsyn og vægrede dig ved at at rejse med Dannebrog på ryggen i det langt mere kosmopolitiske udland, som iagttog Danmark med panderynkende misbilligelse, hvorefter Danmark blev så trendy i resten af verden som nogensinde, og ingen DR-serie eller københavnsk restaurant kunne undslå sig internationale udmærkelser.

Nu står DF så som landets næststørste parti og mulig regeringsdeltager, som er det tidspunkt, hvor vi må forstå, at Danmark for alvor har passeret point of no return, når det gælder tab af anstændighed og næstekærlig humanisme.

Dine DF-medborgere er ikke ondere eller koldere, end du er. De er politisk uenige. De mener, at man skal prioritere de begrænsede midler, som en stat nu engang råder over, anderledes, end du gør. Det er det hele.

Og ganske som drejebogen foreskriver, er du nu igen i gang med at kampskamme dig og finde artikler fra udenlandske aviser, der beviser, at denne gang er alle de andre altså virkelig blevet forargede over de flæskespisende, provinsracistiske navlepillerdanskere. For ganske som vi danskere uafladeligt er optaget af de finere nuancer af belgisk indvandringspolitik, er der naturligvis få ting her i verden, som optager tyskere så meget som Dansk Folkepartis mandatforvaltning.

Men hør nu her. Jeg forstår godt, at det giver en varm følelse i maven at etablere, at du både er klogere og i egen selvforståelse ekviperet med bedre menneskesyn end de danskere, som du konstant postulerer, sidder ude i de kolonihaver, der imidlertid for længst er blevet købt af bæredygtige økologer eller kakkelborde som kun senironiske hipstere bænkes rundt om.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men din permaharme over Dansk Folkeparti gør intet andet end at styrke dem, fordi den demonstrerer, at du ikke betragter indvandring som et emne, der kan være genstand for legitim politisk debat.

For dine DF-medborgere er ikke ondere eller koldere, end du er. De er politisk uenige. De mener, at man skal prioritere de begrænsede midler, som en stat nu engang råder over, anderledes, end du gør. Det er det hele.

Den hidtidige indvandrings- og integrationspolitik har været ekstremt dyr og - målt på parametre som kriminalitet og beskæftigelse - en katastrofe (og nej, ingen benægter, at rigtig mange indvandrere og flygtninge er både velintregrerede og en stor bonus for Danmark selvom det overordnet forholder sig sådan).

Så elvom det gør ondt for mange at høre, kan penge brugt på asylmodtagelse eller indvandring i Danmark ikke bruges på børnehaver, hospitaler eller ældrepleje, og det finder en del af dine DF-stemmende medborgere altså vigtigere.

Det kan godt være, du mener, at det er optimalt, at man bruger disse midler på at give en brøkdel af verdens 60 mio. flygtninge en særlig behandling i Danmark, der ender med endnu større integrationsproblemer end hidtil, fordi ingen nationer i Vesteuropa har den fjerneste ide om hvordan god integration for store ikke-europæiske grupper ser ud.

Men du bliver nødt til at acceptere, at også asyl og indvandringspolitik også er spørgsmål om politisk prioritering. Og uanset om du sætter grænsen ved 10.000 eller 100.000 modtagne, bliver kun en brøkdel af de 60+ mio. flygtninge i verden hjulpet ved en ankomst i DK. Der vil altid være spørgsmålene om hvem, hvor mange, hvor og hvordan, der skal hjælpes. Den prioritering har næsten alle andre partier – med De Radikale og Enhedslisten som de evige undtagelser - i øvrigt også meldt sig ind i med forskelligt styrke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er på tide at se i øjnene, at Dansk Folkeparti grundlæggende et socialdemokrati, der har en strammere indvandringspolitik end det lidt ældre og lidt (endnu, i hvert fald) større socialdemokrati og erkende, at forsøget på at udgrænse dem som nogen, der fører en radikalt anderledes og af menneskesynet moralsk diskvalificeret politik, er slået fejl. Ikke for deres skyld, men for din egen. For selvom du ønsker en anden prioritering end de gør, virker dine forsøg på at angribe deres menneskesyn og intelligens ikke.

Så længe du møder politik med moralsk fordømmelse, er du dømt til at tabe. DF’erne er hverken dumme eller beløjede – og de kender din moralske indignation og din harme så udmærket. For de har hørt på den i 30 år.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden