Et paradoksalt år for verdenssamfundet på både godt og ondt går på hæld. Hvis vi tager det ’onde’ først, så har det internationale samfund haft mere end svært ved at håndtere de akutte kriser: krig i Syrien, krig i Yemen, et uregerligt Libyen og utallige andre konflikter med den deraf følgende massive flygtningestrøm.
Til gengæld har det internationale samfund i form af FN kunnet se fornuften og det ’gode’ i at indgå forpligtende og langsigtede aftaler om både klima og nye globale udviklingsmål for at undgå nye rekorder i både flygtningeantal og antal af krige og væbnede konflikter.



























