Mandag aften kunne man se i TV2 nyhederne, at en tidligere topchef i Danmarks Radio, Jesper Grunwald, som blandt andet har været chef for P3, nu kører taxa i København. Nej, det er ikke let at få et fuldtidsarbejde, som svarer til ens kvalifikationer.
Heller ikke, hvis man er parat til at arbejde 12 minutter mere om dagen, som socialdemokraterne opfordrede danskerne til for at bevare velfærdsstaten under den seneste valgkamp.




























